Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Lynhurtig mus kan køre 43 kilometer i timen

Logitech G402 Hyperion Fury er den hurtigste mus på måtten.

Skrevet af / 31/07/2014 - 10:00
Lynhurtig mus kan køre 43 kilometer i timen

Hvis du har brug for en mus, der aflæser selv de kvikkeste bevægelser, er G402 fra Logitech det hurtigst registrerende bud på markedet for øjeblikket. Racermusen kan registrere bevægelser på 12 meter i sekundet uden at misse en enkelt pixel.

Den slags hastigheder er rimeligvis mindre relevante, hvis musen kun bruges til at køre frem og tilbage i menuerne på Windows, og kun i godt vejr. Hyperion Fury musen er fortrinsvis beregnet for spillere med hang til 3D-skydespil, hvor brøkdele af sekunder udgør forskellen på virtuel liv og død.

For at få musen til at følge med de lynhurtige håndbevægelser hos erfarne spillere måtte Logitech tage en række teknikker i brug. Musen er udstyret med både accelerometer og gyroskop, og hele herligheden styres af en 32-bit ARM-processor.

Som det er sædvane blandt spilmus kan man lynhurtigt justere opløsningen fra 4000 DPI, når det går stærkt, og ned til 240 DPI, når man skal tage præcist sigte.

Musen er udstyret med otte programmerbare knapper, som kan konfigureres til hvad som helst – hvad enten det er komplekse makros eller enkle tastanslag.

Pris og tilgængelighed
Logitech G402 Hyperion Fury FPS Gaming Mouse forventes at være tilgængelig i USA og Europa i begyndelsen af august 2014 med en pris på €59.99 (ca. 450 kroner).

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top