Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Hovedsæt til spillefugle

Specialudstyr til hovedmontering på gamere og knapomaner.

Skrevet af / 28/08/2015 - 17:00
Hovedsæt til spillefugle

Logitech har en stadigt stigende produktion af udstyr til computerspillere. Tastaturer og mus er de i forvejen kendt for. Men nu udvider de med hovedtelefoner specielt til gamere, G933 Artemis Spectrum Wireless Gaming Headset og Logitech G633 Artemis Spectrum. Hovedtelefonerne er udstyret med patentanmeldte drivere, virtuel 7.1 Dolby Surround Sound, DTS Headphone:X og sidst, men ikke mindst, et orgie af lys.

Begge hovedtelefoner er brugerdefinerbare, har RGB-belysning, udskiftelige, belyste ørestykker og programmerbare G-taster. Med Logitech Gaming Software kan du definere lydindstillingerne, skabe personlige lydprofiler og nemt gemme din favorit EQ1.

Lyt om hjørner med surround
Logitech G633 og G933 er de første headsets, der både tilbyder Dolby og DTS Headphone:X2 surround sound til gamere. Pro-G drivers og virtuel surroundsound gør det angiveligt muligt for dig at høre fjenderne snige sig omkring.

Multiplatform-support og mixing
Logitech G633 og G933 virker begge til pc, mobilenheder og konsoller, herunder PlayStation 4 og Xbox One. Logitech G633 har både USB-tilslutning og en analog tilslutning, der forbinder og mikser lyd fra op til to enheder, mens Logitech G933 har en USB-mix-adapter og to analoge tilslutninger, der forbinder og mikser lyd fra op til tre enheder.

Miksindgangene gør det f.eks. muligt at bestille en pizza via din mobiltelefon uden at misse et eneste øjebliks action.

logitech_G933_Artemis_Spectrum_BOB_web
Logitech G933 er trådløs. Foto: Logitech.

Personlig programmering og RGB-belysning
Som alle andre aktuelle spilprodukter er hovedtelefonerne udstyret med LED-lys. Man kan justere RGB-belysningen ud fra en farvepalet på 16,8 millioner farver og få brugerdefinerede makroer på tre programmerbare taster.

logitech_G633_Helios_BTY3_web
Logitech G633. Foto: Logitech.

Logitech G633 er med kabel, mens Logitech G933 giver dig mulighed for at spille med kabel eller trådløst, med en lav forsinkelse på den trådløse 2,4GHz-forbindelse. Alternativt kan man bruge det medfølgende analog kabel og 3,5mm analog input for at spille uden at bruge batteri. Den trådløse USB-mix-adapter giver dig mulighed for at bruge din analog lyd eller mobilenhed trådløst.

Pris og tilgængelighed
Logitech G633 Artemis Spectrum Gaming Headset kommer i september 2015 til en pris på 1.449 kroner, imens G933 Artemis Spectrum Wireless Gaming Headset kommer en måned senere. Prisen bliver der 1.699 kroner.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top