Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi har hørt B&W 800 D3

Bowers & Wilkins flagskib er nok noget af det bedste, vi har hørt.

Skrevet af / 11/05/2016 - 13:21
Vi har hørt B&W 800 D3

De sagde allerede i fjor, at der skulle komme en topmodel, der ville overtage tronen fra B&W’s flagskib gennem mange år. En højttaler i high-end klassen, der skulle lyde som, men ikke koste så meget som de dyreste højttalere.

Nuvel, den nye 800 D3 er ikke ligefrem billig, men med en anslået pris på en lille kvart million for et sæt har de ret i, at der findes langt dyrere højttalere derude, som ikke nødvendigvis er bedre.

Læs testen af B&W 803 D3 her.

Præcis hvor gode de nye højttalere, er det for tidligt at fælde en dom over. Men lyttedemoen efter B&W’s præsentation af højttalerne var mildt sagt overbevisende.

Foto: B&W
Foto: B&W

De er lidt dybere og lidt bredere end 802 D3 og næsten lige så høje. Men du godeste for en forskel i lydintryk! De to 25 cm Aerofoil-basenheder lød kraftfuldt og kontrolleret på samme tid. De slår fra sig på en langt mere fysisk måde end 802 D3, og stereoperspektivet var klippefast, selv når det blev spillet meget, meget højt.

Foto: B&W
Foto: B&W

Teknisk set de naturligvis meget som 802 og 803 D3, men bas- og mellemtoneenhederne er en lille generation nyere, og størrelsen af baskabinettet har ført til en bedre dæmpning. Så lyden kommer ud gennem højttalermembranerne i stedet for at flyde rundt i kabinetresonanser.

Foto: B&W
Foto: B&W

Korsang er ofte en lakmusprøve på højttalere, og Verdis Reqiuem er så komplekst, at mange højttalere gengiver sangen uden fokus, næsten som en grød, hvor stemmerne bare bliver en ikke-homogen masse.

Men ikke her. Jeg kunne høre de enkelte stemmer ubesværet i det brede og dybe lydbillede, som jeg havde frygtet ville være skærende ubehageligt.

Ubehagelig var heller ikke demoen af Deadmaus på 800 D3, men bassen masserede indvoldene så kraftigt, at det var godt, at nummeret ikke varede længe.

Det lyder med andre ord lovende. Men vi skal nok først få ryddet pladsen i testrummet til en kommende test, før vi fortæller, hvor gode de rent faktisk er.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

Engelsk legende vender tilbage efter 63 år

PMC lancerer aktive højttalere

KEF viser muskler med nye subwoofere

Bordhøjttalere med lydtryk

Spændende gulvmodel fra Revival Audio

0
Scroll to Top