Hele ni priser uddeler vi i år for at komme blot nogenlunde rundt i det omfattende og mangeartede udvalg af højttalere. Og så går prisen for årets lydinnovation endda til – en højttaler!
Det er ikke uden grund, at højttalerkategorien udløser rekordmange priser. Intet sted er spredningen så enorm. Du kan få højttalere, der koster et par hundrede kroner – og andre, der kravler op på den anden side af millionen. Og anvendelsen er lige så varieret. Fra lommehøjttalere, som kan tages med overalt (og stadig lyder langt bedre end mobilens indbyggede) til komplicerede, supertunede mesterværker, der forvandler din stue til en koncertsal – og kræver en faguddannet ekspert til at bistå med opstillingen.
Det er selvfølgelig den største udfordring at teste de allerdyreste og mest avancerede højttalere. Men det gør ikke de billige uinteressante. Og vi bliver gang på gang forbløffet over, hvordan superkompakte højttalere rykker grænserne for, hvad der er muligt.
Bærbare højttalere
Bærbare højttalere fosser ud på markedet i en tilsyneladende endeløs strøm, der ikke ser ud til at stilne af. Højttalerne i denne kategori er nemme at proppe i lommen eller have med i tasken. Forstærkeren er indbygget, strømmen leveres af genopladelige batterier, og lyden overføres trådløst via Bluetooth.
Selv om hi-fi er en umulighed i de små højttalere, ser vi rigtig store spring fremad i kvalitet på dette område.
Trådløse højttalere
I kategorien for trådløse højttalere finder vi modeller, der er lige så praktiske i brug som de bærbare, men større og med langt bedre lydkvalitet. Til gengæld er det normalt nødvendigt med strøm fra stikkontakten. Forbindelsen sker enten via Bluetooth eller husets trådløse netværk. Flere understøtter begge dele og kan evt. samarbejde med andre trådløse højttalere i stereo eller multirum.
Trådløse stereohøjttalere
I denne kategori har vi at gøre med højttalere, der ligner og lyder som det klassiske stereoanlæg. Men al elektronikken er flyttet ind i kabinettet. Tilsæt en mobil, en tablet eller en bærbar, og du har et komplet musikanlæg. Producenter af passive højttalere og løse forstærkere bør kigge grundigt på, hvad der sker i denne kategori!
Multirumshøjttalere
Det er første gang, multirumshøjttalere har fået deres egen kategori i prisuddelingen. Multirumsområdet var tidligere nærmest Sonos’ private kongedømme, men nu kappes et mylder af modeller og mærker om købernes gunst.
Kompakthøjttalere, budgetklasse
Med kompakthøjttalerne befinder vi os i den mindste klasse blandt de traditionelle stuehøjttalere. I bilernes verden svarer det til en trafik- og parkeringsvenlig kompaktmodel. Men trods det beskedne ydre kan man opnå stor lyd fra de kompakte modeller. I mindre rum vil de endda oftest lyde bedre end de større modeller.
Mellemklassehøjttalere
Mellemklassehøjttalere er også en ny kategori i kavalkaden. Prismæssigt placerer de sig over budgetmodellerne, men i behagelig afstand fra luksusmodellerne. For de fleste vil mellemklassehøjttalere give et løft i lydkvalitet uden at sprænge budgettet. Bemærk, at mellemklasseplaceringen alene er prisbetinget. Så økonomisk behøver ikke at betyde småt.
Kompakthøjttalere, topklasse
Topklasse-kompakthøjttalerne er kategorien for dem, der hellere bruger penge på hi-fi end på boligkvadratmeter. Her finder man voldsomt kapable små standerhøjttalere til samme pris som en brugt mellemklassebil.
Topklassehøjttalere
Nu er vi i en klasse, hvor man kan tillade sig at kræve både luksus og høj, høj kvalitet på samme tid. Et sæt topklassehøjttalere kan afsløre detaljer i musikken og indspilningen, som de færreste nogensinde aner eksistensen af. Til gengæld stiller de store krav til resten af anlægget. Samt en vis forståelse fra partneren for, at man prioriterer et sæt højttalere højere end et luksuskrydstogt.
High-end højttalere
Det supereksklusive high-end segment er forbeholdt de allermest fanatiske musiklyttere. Og endda kun de meget vellønnede af dem. Seks- eller syvcifrede priser er ikke noget særsyn i denne klasse, men til gengæld er materialevalg og forarbejdning i fantasiklassen. Vi andre kan kun håbe på, at nogle af landvindingerne i high-end klassen en dag kan nedarves til producenternes billigere serier.
Vurderede produkter
Følgende produkter var med i konkurrencen om priserne i kategorien Årets Bedste Højttalere:
Klipsch R-115SW
XTZ Sub 12.17
Tannoy Mercury 7.1
System Audio Saxo 70
Focal Aria 926
Klipsch RP-280FA 5.1.2
Martin Logan Motion 35 XT
Bowers & Wilkins 803 D3
Genelec 8351A SAM
Dynaudio Excite X34
Scansonic MB-6
KEF Reference 1
Piega Classic 80.2
Focal Sopra No 1
Focal Sopra No 2
Audio Pro Addon T3
Sony SRS-X88
Marshall Woburn
Panasonic SC-ALL9
Denon Envaya Mini
JBL Charge 3
Samsung Level Box Pro
Sony SRS-XB3
Libratone One Click
Soundboks
UE Boom 2
B&O BeoPlay A6
Libratone Zipp
Geneva Aerosphere Large
Nordic Audio Gida
Vifa Oslo
Naim Mu-so Qb
Dynaudio Xeo 2
Sony SRS-X99
Klipsch R-15PM
System Audio Saxo 5 Active
Årets bedste kompakthøjttalere, budgetklasse
Elac Debut B5
Det var næsten, så jeg måtte knibe mig i armen. Højttalere til godt og vel et par tusindlapper skal da ikke lyde så godt?
B5 er den mindste og billigste model i Debut-serien fra Elac og konstruktør Andrew Jones, og følger efter udseendet at dømme standardopskriften: Små, kompakte tovejs standerhøjttalere med 1 tommes soft-dome diskant og 5¼ tommers bas/mellemtone-enhed. Kabinettet holder som forventet også en forholdsvis simpel standard uden afrundede kanter eller andet fancy design.
Der er imidlertid nogle dyrere detaljer: Bas/mellemtonen er en solid sag med membran af vævet aramid-fiber og skruerne skjult bag sølvringe, og diskanten beskyttes af et metalgitter. Selve finishen er en vinyltype med et mat, børstet look. Højttalerne har et simpelt, men solidt sæt skrueterminaler samt en basport på bagsiden.
Lydkvalitet
Dyrere Elac-højttalere med JET-båndenheder er kendetegnet af en meget distinkt og krystalklar diskantgengivelse. De kan lyde virkelig delikat på gode optagelser, men er også nådeløse i modsat fald.
På Debut B5 er diskanten nedtonet betragteligt og tiltrækker sig ikke så meget opmærksomhed. Man får ikke det samme ubønhørlige detaljefokus, men til gengæld er de lettere at leve med og mere behagelige at lytte til i mange sammenhænge.
Man kan skrue godt op, uden at det skærer i ørerne, og højttalerne opleves som overraskende “flinke”, selv på mindre god optagelser og masters. Ikke så meget, så de lyder indelukket eller kedeligt overhovedet, bare nok til at tage brodden af spidse indspilninger.
Mellemtonen er generøs med en solid portion resonans og raspen på hæse mandestemmer som Bob Dylans, men ikke mere, end at spinkle sølvstruber også lyder, som de skal. Højttalerne gør i det hele taget meget lidt galt, og Elac har her nogle rigtig gode allroundere i vores ører.
Konklusion
Andrew Jones har udtalt, at hans mål med Debut er at vække hi-fi-interessen hos yngre lyttere, der ikke nødvendigvis har titusindvis af kroner at spendere på højttalere. I den henseende er Debut B5 virkelig en perfekt debut, for vi har sjældent hørt så flot lyd fra overkommelige kompakthøjttalere, om nogensinde!
B5 har en varm, fyldig og lyttevenlig lydkarakter, der umiddelbart fænger, og en dynamisk bas, der virkelig “slår hårdere end sin vægtklasse”, som amerikanerne ynder at sige. Vi har ikke meget mere at tilføje, ud over at vi glæder os til fortsættelsen!
Årets bedste kompakthøjttalere, topklasse
Dynaudio Excite X18
Glem alt, hvad du ved om små højttalere, for de her lyder som fuldvoksne gulvhøjttalere, bare uden ulemperne.
Hvis man kunne lide de små X14, men gerne vil have mere af det hele, er de lidt større X18 et alternativ. Det er nu heller ikke store højttalere. De kan let være i en bogreol, men lyder bedre, når de er trukket lidt væk fra væggen. Altså er et par standere en god investering.
Nogle centimeter her og dér har givet mere volumen og plads til en større bas-enhed. Her er den 17 cm stor og – som sædvanlig for Dynaudio – med en MSP-membran støbt i ét stykke for bedre stivhed, færre resonanser og mindre opbrydning.
Men der er ikke kun fysiske forskelle på de to modeller. Dynaudio har også lagt bedre kabler i og opgraderet enhederne – også den nye diskant – med kraftigere Esotec+ magneter. Heri ligger forklaringen på, at X18 er så meget dyrere end X14 – og grunden til, at de lyder bedre.
Lydkvalitet
Argumentet for kompakt- i stedet for gulvhøjttalere plejer at være, at man får bedre lyd for de samme penge, hvis man går en kvalitetsklasse – eller en højttalerserie – op med små højttalere. Hvis man vel at mærke ikke er bas- og/eller lydtrykafhængig. I så fald kan det kureres med en god subwoofer.
Men en subwoofer behøver du nok ikke her, for X18-serien går tilstrækkelig langt ned i bassen til, at der skabes et overbevisende fundament for musikken. Lige så vigtig er den måde, de gør det på. Med generøs dynamik og stålsat kontrol kan de tage både Wagner og New Order til nye højder.
De formår også – ikke overraskende – at overgå X14’s pragtfulde soundstage (dvs. format) og leverer ikke alene varen på dynamik og bas, men også på bedre dybde og større bredde i musikken.
MartinLogan Motion 35XT har en lidt luftigere og mere udstrakt diskant, men de har ikke X18’s mægtige bas og dynamik. Hvilke nogle man skal vælge, er lidt smag og behag, for selv om de lyder forskelligt, er de begge på min top 3 over de bedste standerhøjttalere til under 20.000 kroner. MartinLogan til akustisk musik og Dynaudio til allround, måske.
Referencelyd
Det fine ved de små Dynaudio X18 er, at de hverken er for små eller for store til at glide ind i de fleste stuer. Dér vil de gøre sig bemærket selv i kræsne ører, for det her er noget af det bedste, man kan høre musik på af små højttalere til under 20.000 kroner parret.
Det spiller ingen rolle, hvilken slags musik du kan lide – disse højttalere trives med det meste, og det mærker du, så snart du sætter det første nummer på.
Årets bedste højttalere, mellemklasse
Monitor Audio Silver 8
Her er de bedste højttalere, vi har hørt til under 20.000 kroner.
Monitor Audio har altid lavet højttalere, der er lette at kunne lide, og som behandler alle typer musik med lige stor respekt. Det handler om at optimere balancen mellem dynamik og opløsning, så man både får takten og rytmen i musikken med, samtidig med at tonerne klinger dejligt ud.
Kombinér dette med en forholdsvis simpel belastning for selv en middelmådig forstærker, og det er let at få højttalere fra Monitor Audio til at lyde godt, uanset hvilken musikstil du foretrækker.
Keramisk coating
Råvarerne er en vigtig del af det at trylle den gode lyd frem. Monitor Audio har længe sværget til højttalermembraner af en særlig legering af magnesium og aluminium belagt med keramik for at gøre dem ekstra stive. Stivhed betyder i denne forbindelse mindre forvrængning og dermed en renere musikgengivelse.
På et tidspunkt fandt de ud af, at man ved at lave “buler” i membranerne kunne gøre dem endnu stivere og derfor også lave dem tyndere. For at reducere egenvægten, så membranerne er lettere at skubbe ud og ind.
Resultatet er øget acceleration og dermed bedre transientrespons (evne til at gengive musikkens “spidser”). Et hårdt lilletrommeslag vil på træge højttalere lyde fladt og livløst, men får god snert på hurtige højttalere. Dynamik er meget vigtigt for oplevelsen af liv i lydbilledet, og her er lette membraner en forudsætning.
Lydkvalitet
Monitor Audio Silver 8 er udsøgte højttalere, der kan håndtere alt, hvad man smider efter dem. Uanset musikstil formår de både at engagere med seje rytmer og samtidig have glimrende kontrol over de dynamiske skift i musikken, ligesom overtoneområdet er klokkeklart og hænger naturligt sammen med resten af toneområdet.
Uanset om du foretrækker pop, rock, jazz eller klassisk, løser højttalerne opgaven til topkarakter. Til og med det vanskelige basområde engagerer og slår rimelig hårdt trods de temmelig moderate fysiske mål.
Vi foretrækker at have basporten åben, hvilket giver mere engagement og drive i bassen, selv om den så ikke er helt lineær. Den lille forstærkning af enkelte bastoner er ikke spor overdrevet. Foretrækker du derimod en mere neutral bas, kan du stoppe en port i hver højttaler til med de medfølgende puder. Så bliver bassen noget slankere, men mere “korrekt”.
Årets bedste højttalere, topklasse
System Audio Pandion 30
Open source-projekt har udviklet sig til en højttalerserie, der vover at kæmpe på lige fod med de bedste.
Pandion 30 er storebror til standerhøjttalerne Pandion 2. Med en pris i krydstogtklassen forventer man en finish af høj karat. De høje, slanke gulvhøjttalere leveres da også i højglanslakeret valnøddefinér, der dækker alle flader, bortset fra en sortmalet baffel til enhederne. Pandion 30 fås også i sort pianolak og silkemat hvid finish.
Ifølge producenten har højttalerne brug for en stue på mindst 25 kvadratmeter for at folde sig ud. Til mindre rum vil den mindre model – der i øvrigt kun koster en tredjedel – være et bedre valg.
Lydkvalitet
Man præsenteres for en let og umiddelbar lyd, hvor det er nemt at skelne små detaljer på f.eks. bækkener og hi-hat, og hvor forskellen på optagelserne træder klart frem.
Mellemtoneområdet kan være en udfordring for tovejs højttalere, hvor en tung bas og en superlet diskant skal deles om opgaven midt i ørets mest følsomme område. Men ikke her. Stemmer gengives med nærhed og detaljerigdom. Det hjælper sandsynligvis, at bas-enhederne er lige så små og lette som de fleste mellemtone-enheder i større systemer.
Kræsne, men ikke krakilske
Pandion 30 er afslørende, men ikke overanalytiske. Små detaljer, såsom læbelyde og en svag susen fra et ældre masterbånd, som jeg ikke tidligere havde opdaget, træder frem. Men de pindes ikke nådesløst ud. Højttalerne er med andre ord beregnet til at høre musik på, og det i høj kvalitet. Hvad det sandelig også gerne skulle være!
I den prisklasse, hvor vi befinder os, kan man få et sæt Vienna Acoustics Beethoven for mindre, og også på hjemmebanen er der benhård konkurrence fra f.eks. Dali Epicon 6 og Audiovector SR 3. Hvad der er det bedste valg, bliver et spørgsmål om smag, udstyr og indretning. Pandion 30 er de slankeste af de nævnte højttalere og vil sandsynligvis trives i mellemstore rum, hvor alt for mange store bas-enheder vil kunne anslå rumresonanser på uheldig vis.
Konklusion
Pandion 30 er ikke blot de indtil videre dyreste højttalere fra System Audio, de er også alle pengene værd. System Audio viser her, at de både tør og kan gnubbe albuer med de store drenge fra ind- og udland.
Højttalerne er blevet til på en usædvanlig måde, men resultatet er et par særdeles nøgne og neutrale lydgengivere, der hverken lægger noget til eller trækker noget fra, og som er nemme at leve med, hvis de får det rette input.
Årets bedste højttalere, high-end
Focal Sopra No3
At Focal kan lave højttalere, er efterhånden ingen hemmelighed, men Sopra No3 vil formentlig gå over i historien som nogle af de bedste.
Der findes højttalere til hundrede tusind eller mere, der præsterer godt på papiret og rent objektivt burde lyde som en drøm. Men hvis de ikke får hårene til at rejse sig, når jeg lytter til Adeles hjertesorg, eller får fødderne til at stampe takten, når jeg sætter noget gammel AC/DC på, så er hele ideen væk efter min mening.
Mægtig lyd
Ligesom deres små brødre har No3 en fabelagtig energisk spillestil, og man får indtryk af at lytte til musikken helt uden filter. Det, det adskiller Focal-højttalerne fra den gemene hob, er den kraftige og dynamiske diskantgengivelse. De lyder meget distinkt, helt nede fra de laveste lytteniveauer, men spiller stadig klokkerent, når niveauet overstiger 100 decibel.
Hvis du er vant til almindelige, civiliserede dome-diskanter, vil du få et chok over, hvor meget information beryllium-diskanten formår at trylle frem, uden at det virker, som om den anstrenger sig. Der er heller ikke noget af den irriterende farvning eller metallisk klangkarakter, som visse titanium-domes kan beskyldes for at have. På det område kan Focal måle sig med de allerbedste high-end højttalere, uanset pris.
Ligeså med mellemtonen: Det er lykkedes Focal at opnå en fuldstændig homogen overgang mellem de to frekvensområder, hvilket gør, at både dybe mandestemmer og lyse kvindestemmer gengives direkte og utilsløret. Højttalerne er også her upåvirket af lydniveau. De bevarer den samme forvrængningsfri karakter, hvad enten man spiller højt eller lavt.
Og sikke en bas! Selv om de små brødre fik meget ros, er det her, vi finder den største forskel mellem Sopra No2 og No3. Hvilket ikke er nogen stor overraskelse, da både stempler og slagvolumen er større.
Topmodellen går kun nogle få hertz dybere på papiret, men forskellen er meget større i praksis. Her kan man ikke alene høre, men virkelig føle bassen på sin krop! Der er heller ikke tale om tung, træg “subwoofer-bas”. Bassen er mindst lige så hurtig og præcis som på lillebror, men her er der virkelig tryk på hele vejen ned.
Af de tre modeller i serien er Sopra No3 efter vores mening de allerbedste, fordi de kombinerer de samme superdynamiske egenskaber hele vejen fra top til bund, uden at lægge tøjler på musikken. Derfor behersker de også flere musikalske genrer, og hvad enten du er til jazz, klassisk, rock eller rap, vil du elske basgengivelsen, indlevelsen og den rytmiske præcision fra Sopra No3.
Årets bedste trådløse højttaler
B&W Zeppelin Wireless
Bowers & Wilkins’ luksuriøse højttaler er mere trådløs og vellydende end nogensinde.
Da vi testede den første Zeppelin i 2008, blev vi henrykt over både form og lyd. Det var den første rigtige high-end iPod-højttaler, som det hed dengang, idet musikafspilleren skulle dockes på fronten. Tre år senere kom Zeppelin Air, som tilføjede AirPlay og opnåede lige så gode testresultater.
Nu er den yderligere opgraderede Zeppelin Wireless så kommet, som tilfører Bluetooth, hvilket åbner den for flere brugere. Men det er også en helt ny højttaler, ikke bare en mindre opgradering. Bag den buede stoffront skjuler der sig nemlig et nyt kabinet, der er stærkere og mere stabilt.
De nye 25 mm diskanter er bygget med samme teknologi som i CM-serien. Mellemtoneregisteret varetages af to enheder med samme FST-teknologi som i B&W’s 800 Diamond-serie. Og bas-enheden er blevet øget til 6,5 tommer, men nu med suspension, der minimerer vibrationer og farvning af lyden. Parret med en hurtigere DSP og højopløst DAC.
Det første, der slår én, er hvor åben lyden er, og hvordan den fylder rummet. Det er selvfølgelig ikke rigtig stereolyd, men man får ikke samme følelse af, at lyden kommer fra ét punkt, som med mindre højttalere. Klarheden er enestående, hvilket giver en fantastisk nærværsfølelse på akustisk musik. Man kan høre hvert et anslag og hver en indånding, som om man sad blandt publikum. Det lyder kort sagt raffineret nok til også at kunne accepteres af kræsne lyttere.
Men man er ikke nødt til at gå på kompromis med volumen og bas af den grund. Zeppelin Wireless er en af de få trådløse højttalere, der ikke segner under den afgrundsdybe bas på James Blakes “Limit to Your Love”. Så det er ikke noget problem at skabe feststemning i stuen.
Det er også rart, at højttaleren er så tilgivende. Takket være lydprocesseringen kan man slippe af sted med at afspille via Bluetooth, uden at alle defekter i komprimeret musik forstærkes.
Konklusion
Den nærmest legendariske Zeppelin fra Bowers & Wilkins er tilbage med sin ikoniske form og kompromisløse lyd. Denne gang er den for alle takket være Bluetooth og Spotify Connect. Og den er genopbygget fra grunden, så den lyder bedre end nogensinde.
Lydkvaliteten er faktisk så god, at den kan erstatte et stereoanlæg for dem, der er gået over til at have deres musik på mobilen. Selv om det gør ondt i tegnebogen, er det dét værd, hvis man vil have god lyd.
Årets bedste bærbare højttaler
B&O BeoPlay A1
BeoPlay A1 har tricks oppe i ærmet, som ingen andre små Bluetooth-højttalere kan gøre den efter.
BeoPlay A1 er designet af den danske møbeldesigner Cecilie Manz. De indbyggede forstærkere er på 30 watt stykket, hvilket i sig selv er voldsomt, men kan i spidserne afgive helt op til 140 watt hver. Det gør det muligt at lave temmelig ekstreme korrektioner på frekvensgangen i A1.
Kabinettet er forholdsvis solidt, og A1 kan tåle at blive smidt i rygsækken eller puttet i frakkelommen. Vejrtætnet er den dog ikke, så lad være med at tage den med i poolen. Her er decideret robuste højttalere som UE Boom og Philips ShoqBox mere på hjemmebane.
Lydkvalitet
Det første, der imponerer, er bassen, som ganske enkelt virker naturstridig! En 3 tommers bas-enhed burde ikke på nogen måde kunne gengive så dyb bas i et så lillebitte kabinet. Men takket være voldsomme mængder af overtalelse fra elektronikkens side lykkes det alligevel.
Signalprocessoren i A1 giver en lineær frekvensgang ned til 60 Hz (det er dybere end mange standerhøjttalere) og korrigerer samtidig for fasedrej og tidsforsinkelse. Resultatet er en fyldig og varm gengivelse, der giver mindelser om langt større højttalere.
Diskanten modsvarer bassen i kvalitet. Overtoner, ambience og små detaljer på bækkener og hi-hat kommer med i en grad, der ikke er almindelig på kompakte, bærbare højttalere. Og det gode indtryk holder ved, selv når det går hedt til.
Det vigtige mellemtoneområde klares næsten lige så godt som bunden og toppen. Det overordnet varme lydbillede, der også kendetegner andre B&O Play-produkter, gør A1 behagelig at lytte til.
Alt i alt er A1 en imponerende højttaler, der klarer opgaver, som ville give fysisk større højttalere sved på panden. Anbragt på skrivebordet er det let at abstrahere fra størrelsen og begrænsningerne. Selv om jeg stadig foretrækker det fuldvoksne stereoanlæg på kontoret. Det er bare ikke så let at putte i lommen og tage med sig.
Konklusion
En bærbar Bluetooth-højttaler til to tusind kroner og med ambitioner om at spille bas ligner en våd og umulig markedsføringsdrøm. Men BeoPlay A1 slipper forbløffende godt fra det. Den lille fyr spiller med en power og en kvalitet, der står i skærende kontrast til størrelsen og udseendet.
Hvis du vil have lækker og fyldig lyd, der er let at tage med, så er den et særdeles stærkt bud. Du kan ikke spille hele terrassen op til dans, men placeret på et bord eller hængt på væggen ved siden af dig giver den musikalsk fornøjelse for alle pengene.
Årets bedste multirumshøjttaler
Sonos Play:5
Sonos er stadig øverst på skamlen, når det gælder musik i flere rum.
Sonos er for mange det mærke, man umiddelbart forbinder med multirumslyd. Det amerikanske firma begyndte med trådløse højttalere allerede i 2002 og har skaffet sig et solidt forspring i forhold til konkurrenterne.
Det er først og fremmest på brugervenligheden, at Sonos skiller sig ud. De har investeret betydelige ressourcer i softwaren, med egne apps til mobil og tablet samt et bredt udvalg af musiktjenester. Systemet er forbilledlig enkelt at sætte op og understøtter et bredt udvalg af musiktjenester.
Alt virker meget gennemført og gennemtænkt fra starten. Man guides hurtigt igennem de indledende indstillinger, opsætningen går glat, og man finder det rigtige netværk og de tilsluttede højttalere på et øjeblik. Og når alt er sat op, fungerer systemet meget stabilt.
Lydkvalitet
Selv om Sonos har altid har leveret godkendt lyd, er det på brugervenlighed, de har imponeret mest. Den senere tid har de dog taget nogle skridt til at hæve lydkvaliteten: Den største højttaler Play:5 fik en grundig overhaling sidste år, inklusive rumkorrektionsfunktionen Trueplay. Ved hjælp af mobilens indbyggede mikrofon kan man måle og kompensere for placering og rumakustik – med renere og mere neutral lyd som resultat.
Effekten af den lydmæssige ansigtsløftning kan virkelig høres. Den tidligere lidt tamme og indelukkede højttaler er knap nok til at kende igen!
Den nye Play:5 har en imponerende klarhed med ren og tydelig vokalgengivelse, der slår frisk imod os i lænestolen. Balancen er upåklagelig, og selv lyse kvindestemmer som norske Aurora gengives, uden at højttaleren forvrænger lyden. Lydbilledet er væsentlig større, mere detaljeret og fokuseret, end vi oplever fra konkurrenterne, og bassen er meget strammere og mere taktfast.
Det er også muligt at tilslutte en ekstra Play:5 og køre dem i stereo. Det samme gælder den mindre model Play:3, som også giver fremragende lyd i forhold til sin størrelse. Men i stuen foretrækker vi helt sikkert en eller flere Play:5.
Årets bedste trådløse stereohøjttalere
Yamaha NX-N500
Med avancerede funktioner og et væld af tilslutningsmuligheder har NX-N500 mange ben at stå på. Men det bedste af det hele er lyden!
Yamahas klassiske minimonitor NS10 har været et både berømt og berygtet ikon i studiebranchen i mange år. De nye NX-N500 højttalere skal tage noget af “studielyden” med ind i vores moderne musikverden. Derfor synes vi også, at de tager sig bedre ud i sort end i hvid.
I modsætning til mange af konkurrenterne er Yamaha NX-N500 fuldt aktive. Der sidder dedikerede forstærkere i begge højttalere, som forbindes ved hjælp af to kabler (XLR og Cat5 Ethernet). Læg hertil et strømkabel til hver af dem, og de “trådløse” højttalere virker ikke længere helt så trådløse …
Ud over musik via Bluetooth understøtter højttalerne AirPlay, som giver bedre trådløs lyd fra Apple-produkter. Spotify Connect er der også, så man kan styre afspilningen fra mobilen, mens selve musikken streames direkte fra nettet. Desuden er NX-N500 kompatible med Music Cast, som er Yamahas multirumssystem. Dertil kommer en indbygget USB DAC, så det burde være muligt at få lyd ud gennem højttalerne på en eller anden måde!
Vi har lært at sætte pris på den varme, indsmigrende Yamaha-lyd, og NX-N500 har den til overmål. Dena Piano Duos Mozart-sonater lyder stort og fuld af klangfarver, og Saxofonen på Bowies “Lazarus” vibrerer i rummet. “Det her lyder som musik!” fastslår Lasse allerede efter få sekunder ved testlytningen. Geir og Audun nikker anerkendende. Det både lyder og smager afgjort af fugl!
Vi er nødt til at tage et par ekstra omgange mod vores reference fra System Audio. De to konkurrenter er absolut på højde med hinanden, men har lidt forskellige egenskaber.
System Audios diskant er lidt friskere i anslaget, med en bas, der slår hårdere og går dybere. Yamaha er lidt mere polerede og har en fyldigere mellemtone, som er mere afrundet i kanterne, men virker ikke så dynamiske og kontrastrige, især når vi skruer helt op. Men når det er sagt, så er vi meget begejstrede for Yamahas tilslutningsmuligheder. Derfor bliver det en hårfin sejr til Yamaha
Årets lydprodukt/innovation
Bang & Olufsen BeoLab 90
Af alle de lydprodukter, vi har testet i år, er det B&O, der har imponeret os mest: BeoLab 90 er en teknologisk magtdemonstration og en velfortjent vinder af Årets lydinnovation.
18 højttaler-enheder, 18 D/A-konvertere, 8200 watt tilgængelig forstærkerkraft, 65 kg ren aluminium og 137 kg i alt pr. højttaler er de vitale mål på BeoLab 90, Bang & Olufsens mest ambitiøse højttalerkonstruktion nogensinde. Man kunne næsten beskylde den danske producent for at lide af megalomani, men når målet er at bryde lydmuren og strække fysikkens love, så kræver det, at man tænker nyt – og stort!
Kontrolleret spredning
I jagten på det lydmæssige Nirvana hjemme i stuen er samspillet mellem højttalere og lytterum uhyre vigtigt. Den lyd, vi hører, er en kombination af direkte lyd fra højttalerne og genklang fra omgivelserne, og for meget efterklang kan farve lyden og forstyrre lydoplevelsen.
Tidligere Bang & Olufsen-konstruktioner har forsøgt at kontrollere spredningen af lyd ved hjælp af akustiske linser (Acoustic Lenses) – de finurlige diskant-enheder, man kan se på toppen af højttalere som BeoLab 18. Eller på instrumentbrættet på en Audi A8.
Med BeoLab 90 har B&O taget denne tankegang til et nyt niveau. Her bruger de i stedet højttaler-enhederne til at kontrollere spredningen! Hele syv diskanter, syv mellemtoner og fire bas-enheder giver tilsammen 360 graders kontrol over lyden. Hvert element forsynes med et dedikeret, DSP-korrigeret lydsignal, hvilket reducerer rummets indflydelse.
Med BeoLab 90 introduceres også nye koncepter som Beam Width Control og Beam Direction Control, hvor du kan vælge, hvor bred spredningen skal være (45, 180 eller 360 grader), og ikke mindst optimere lyden til forskellige lyttepositioner.
Hele strukturen er utrolig fascinerende: Mens ét sæt enheder spille direkte mod dig, arbejder de andre enheder i højeste gear for at annullere den samme lyd i andre retninger! Det er et kunststykke, der kræver massive kræfter, især når højttalerne skal kunne spille buldrende højt med bas ned til 20 Hz …
Lydkvalitet
Lyden af BeoLab 90 er svær at forklare; den skal simpelthen opleves. Personligt har jeg aldrig hørt en mere livagtig musikgengivelse, og flere, der har været på besøg, måtte knibe sig i armen eller fælde en tåre, da de hørte en optagelse, som de kendte – eller rettere troede de kendte!
BeoLab 90 har ikke alene dynamikken fra et koncertanlæg og en mægtig basgengivelse, der er “to die for”; de har også holografien og dybdeperspektivet fra de bedste mini-monitors – i sig selv en sjælden kombination. Den måde, de spiller sammen med lytterummet på, hvad enten du bor i et palads eller et lille kosteskab, er virkelig imponerende.
BeoLab 90 er simpelthen en højttalermæssig magtdemonstration, der afgjort bidrager til at sætte Bang & Olufsen på kortet inden for high-end hi-fi. Prisen er da også i kategorien “hvis du skal spørge …”, men man har lov til at håbe, at B&O lader teknikken komme billigere højttalere til gode engang ude i fremtiden!
