Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Tung forstærker til din pickup

Lækkerier til vinylelskere fra Luxman.

Skrevet af / 17/06/2016 - 09:30
Tung forstærker til din pickup

I takt med de analoge LP-pladers genkomst ser vi stadig flere forstærkere, der er “født” med pladespillerindgang (RIAA-del). Men skal det være rigtig, rigtig godt, dvs. når vi er oppe i high-end-segmentet, skal der en ekstra indsats til for at få de sidste magiske detaljer med.

Som på andet Luxman-grej er fronten dekoreret med et sæt VU-metre. Foto: Luxman
Som på andet Luxman-grej er fronten dekoreret med et sæt VU-metre. Foto: Luxman

EQ-500 er Luxmans bud på en RIAA-forstærker i den tungeste ende. Både hvad angår pris og funktioner. Den byder på ikke færre end tre indgange, så man kan altså tilslutte tre pladespillere/tonearme samtidig. På fronten af er det blandt andet muligt at tilpasse forstærkning, kapacitet og indgangsimpedans. Og funktionen “Articulator” sender et sinussweep tilbage på indgangen for at fjerne restmagnetisme i den tilsluttede pickup og kabler. Der er både balanceret og ubalanceret udgang.

Foto: Luxman
Foto: Luxman

En RIAA-del kan bygges med få komponenter, men Luxman har tydeligvis ikke valgt den nemmeste til målet. EQ-500 bruger rør til signalforstærkning (4 x ECC83/12AX7 og 2 x ECC82/12AU7 dual-triode). Kondensatorerne er fra M-Cap, og audiotransformerne er specialfremstillede med kerner af permalloy.

Og så er der lige det med prisen: Luxman EQ-500 koster 55.000 kr.

Interceptor Audio

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top