Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi har prøvet de nye iPad-modeller

Den nye iPad Air 2 er utrolig tynd på trods af et stort antal forbedringer.

Skrevet af / 17/10/2014 - 10:46
Vi har prøvet de nye iPad-modeller

Nu må grænsen da være nået! Det var, hvad vi troede, da vi så iPad Air sidste år. Nu kunne man ikke gøre en tablet tyndere uden at give køb på ydelsen. Men vi tog fejl. Den nye iPad Air 2 er endnu tyndere. Og meget kraftigere.

ipad-thickness

Den er faktisk tyndere end iPad mini 3. Trods dette er lykkedes at klemme endnu mere computerkraft ind i den. Sammenlignet med det første iPad er den faktisk under halvt så tyk. Og grafikydelsen er forøget 180 gange!

ipad-air-hand

Imens tykkelsen åbenbart ikke har sat grænser for ydelsen, er iPad Air 2 næsten så tynd, at den føles skarp. Men den ligger stadig godt i hånden, og virker fortsat stabil. Og følelsen af at holde et luksusprodukt i hånden er uformindsket.

iPad-LB

Den tyndere skærm er heller ikke gået ud over billedkvaliteten. Skærmen er fortsat rigtig skarp og med udmærket farvegengivelse. Og kameraet virker lovende. Hvorvidt løfterne holdes, må vi få at se, når vi får mulighed for at teste den rigtigt.

iPads

Rygtene om en større Pro-model viste sig at være falske. De nye iPads er i samme format som hidtil. Dog er begge modeller nu blevet udstyret med en fingeraftrykslæser – noget som vi med iPhone allerede har lært at sætte pris på. Nu er det slut med at gnide fingeren på knappen og undre sig over, hvorfor iPad’en ikke åbner.

iPad-mini-touch-id

Imens iPad Air 2 var imponerende, så var den nye iPad mini 3 noget af et antiklimaks.

iPad-mini-gold

Bortset fra fingeraftrykslæseren var den eneste nyhed muligheden for at købe den i en gylden udgave. Og i modsætning til de øvrige lanceringer var der da heller ingen kø for at få lov til at prøve netop denne nyhed ved pressevisningen.

Læs mere her, og få alle data.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top