Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Så er der nye MacBooks

Touchskærm erstatter funktionstasterne. Og så er de selvfølgelig blevet lidt tyndere, lettere og hurtigere.

Skrevet af / 27/10/2016 - 20:45
Så er der nye MacBooks

Som forventet lancerede Apple i aften endelig en opdateret MacBook Pro. Den nye laptop kommer i 13″ og 15″ størrelse. Den er bygget helt i metal, og fås i sølv eller grå (desværre ikke mat sort).

Foto: Apple
Foto: Apple

Begge udgaver er betydeligt tyndere end den tidligere model (ca. 17%), samt lettere (henholdsvis 1,36 kg og 1,81 kg). Dette opnås dels ved at bruge de samme lavprofiltaster som i minimodellen af MacBook. Men der er her blevet plads til en dobbelt så stor trackpad, der desuden har Force Touch.

Foto: Apple
Foto: Apple

Det mest spændende er dog, at rygtet om, at man ville udskifte funktionstasterne med en berøringsfølsom OLED-skærm var rigtigt. Den såkaldte Touchbar tilpasser sig den software, du bruger. På skrivebordet, får man de sædvanlige volumen- og lyskontroller, samt afspilningsknapper. I browseren får man få foretrukne websteder, i Messenger indeholder Touchbaren emoji, og Photoshop-brugere får adgang til deres foretrukne værktøjer.

Foto: Apple
Foto: Apple

Længst ude på Toucbaren er der en fingeraftrykslæser, der kan bruges til inlogning og identifikation ved køb. Selvfølgelig er der en genvejsknap for Siri, så man kan give stemmekommandoer.

Foto: Apple
Foto: Apple

Inde i 15-tommeren finder vi en Intel Core i7 med hurtig 2.133 MH-RAM, Radeon Pro grafikkort med op til 4 GB hukommelse og en SSD på op til 2 TB, som er 50% hurtigere end før. 13-tommeren fås med Intel Core i5 eller i7, Intel Iris grafikkort, der er dobbelt så hurtig, og SSD-lagring, der er op til dobbelt så hurtig som den forrige model.

Foto: Apple
Foto: Apple

Skærmen er også blevet væsentligt forbedret med 67% bedre lysstyrke og kontrast, samt 25% større farveområde. Den bruger desuden 30 procent mindre strøm.

Foto: Apple
Foto: Apple

Som forventet er der også sket ændringer på portene. De nye MacBook Pro har fire Thunderbolt 3-porte, der også understøtter USB 3.1, og DisplayPort 1.2. Batteritiden er 10 timer. Priserne starter ved 15.500 kroner for 13-tommeren og 21.100 kroner for 15-tommeren.

Foto: Apple
Foto: Apple

Man udsender også en simpel 13-tommer, der kan sammenlignes med MacBook Air. Det har den samme vægt, har mindre rumfang, og er tyndere på det tykkeste sted. Det ligger et sted mellem MacBook Air og MacBook Pro i ydelse. Den har de traditionelle funktionstaster og kun to Thunderbolt porte. Priserne starter ved 13.000 kroner, og de kan købes nu.

Alle modellerne kan bestilles fra i dag, og de to avancerede maskiner vil være leveringsklar indefor to-tre uger.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Scroll to Top