Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nu kommer PlayStation VR

OPDATERET 14/6 kl. 13:37: Se den officielle lanceringsdato.

Skrevet af / 14/06/2016 - 04:32
Nu kommer PlayStation VR

Man blev skuffet, hvis man havde regnet med større hardware-lanceringer fra Sony på årets E3-messe. Eller med nogen hardware-lanceringer overhovedet, for den eneste nyhed på Sonys store pressemøde, der løb af stabelen natten mellem mandag og tirsdag kl. 03:00 dansk tid, var, at PlayStation VR – Sonys Virtual Reality-headset til PlayStation 4 – nu har fået sin officielle lanceringsdato.

Det bliver den 13. oktober, og det bliver i første omgang kun i USA – til en pris på USD 399, svarende til cirka 2.400 kroner.

Shawn Layden, topchef for Sony Interactive Entertainment, afslører den officielle lanceringsdato for PlayStation VR.
Shawn Layden, topchef for Sony Interactive Entertainment, afslører den officielle lanceringsdato for PlayStation VR.

Det var topchef for Sony Interactive Entertainment, Shawn Layden, som var vært for det stort anlagte pressemøde, og udover en officiel lanceringsdato og den officielle pris kunne han løfte sløret for, at Sony lover, at der vil være minimum 50 VR-titler klar til PlayStation VR inden årets udgang. Efter nattens lancering stod det også klart, at PS VR vil virke til alle eksisterende PS4-konsoller.

I VR-spillet Farpoint er man fanget på en fjern og fjendtlig planet.
I VR-spillet Farpoint er man fanget på en fjern og fjendtlig planet.

Blandt de kommende VR-titler er Fairpoint, Star Wars: Battlefront X-Wing VR Mission, Batman Arkham VR, Final Fantasy XV VR Experience og Call of Duty Infinite Warfare.

Call of Duty Infinite Warfare er én af de kommende titler til PlayStation VR.
Call of Duty Infinite Warfare er én af de kommende titler til PlayStation VR.

OPDATERING:

Vi har netop modtaget følgende pressemeddelelse fra Sony:

“Sony Computer Entertainment afslørede natten til i dag udgivelsesdatoen for PlayStation VR-headsettet, der udkommer i Danmark den 13. oktober til 399 €*. Nyheden blev præsenteret på en pressekonference under spilmessen E3 (Electronic Entertainment Expo) i Los Angeles.”

*Dette er den vejlendende udsalgspris.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top