Skal din computer have en i7-6700HQ-processor, eller en en i5’er nok til daglig brug? Og skal der 8 eller 16 GB i maskinen? Vi tester masser af computere for at hjælpe vore læsere med at gøre det rigtige valg, når der skal opgraderes.
Men mindre kan altså gøre det. På et autoværksted i Gdansk i Polen står der en tudsegammel Commodore 64-computer, der har været i uafbrudt brug 25 år i træk. Den er dækket af skidt, og en oversvømmelse har den også været ude for. Men den fortsætter trofast, år ud og år ind. Så hvorfor skifte ud, når udstyret fungerer?
Billedet, der må røre ethvert nørd-hjerte, er taget af polske Bartek Gatz i januar, og har siden fundet vej til Commodores (ja, de findes endnu!) amerikanske Facebook-side.