Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Alt om at flyve med droner

Overvejer du at købe en drone? Her er alt, hvad du har brug for at vide, plus nogle praktiske råd.

Skrevet af / 02/07/2015 - 06:00
Alt om at flyve med droner

De fleste af os hørte formentlig om droner for første gang under krigen i Afghanistan, hvor USA brugte ubemandede, fjernstyrede fartøjer til at gennemføre angreb på Taliban.

Det, vi i daglig tale kalder drone, er noget helt andet. Det er radiostyrede helikoptere udstyret med fire eller flere rotorer, hvilket gør dem lettere at styre end almindelige modelhelikoptere. De kaldes også kvadrokoptere eller multikoptere afhængigt af antallet af rotorer.

De senere år har der været en eksplosion i udviklingen, som har gjort radiostyrede droner overkommelige for almindelige mennesker. Fjernstyringen er blevet billigere og bedre. Med børsteløse motorer er der mindre effekttab, som igen giver bedre batterilevetid. Og vi har fået litiumpolymer-batterier med høj kapacitet og evnen til at levere meget strøm hurtigt. Men også elektronikken er i hastig udvikling.

Frem for alt er det blevet almindeligt med selvstabiliserende droner, der er lettere at flyve. Det bliver også mere og mere almindeligt med indbygget GPS til positionering, så dronen kan programmeres til at flyve en bestemt rute. Eller automatisk vende tilbage til udgangspunktet, hvis man mister kontrollen, eller batteriet er ved at løbe tør. Og på CES i år demonstrerede Intel deres såkaldte RealSense-teknologi, som lader droner undgå forhindringer automatisk.

 

Hvad kan man bruge dem til?

Den første gruppe interesserede er de samme, som før gik op i modelflyvning. Altså dem, som generelt er interesseret i ting, der flyver, og som synes, det er spændende at kunne flyve noget selv. Mens det tidligere var en dyr og eksklusiv hobby, er det nu pludselig blevet meget overkommeligt i pris. Derudover behøver man ikke at bruge så meget tid på at lære at flyve en drone. Hvilket modelflyverne selvfølgelig fnyser foragteligt af!

Andre er passionerede fotografer og ikke som udgangspunkt interesseret i at flyve. For dem er droner ikke en hobby, men snarere en slags mobile fotostativer. De ser det som en nem måde at tage billeder fra nye vinkler på. Eller filme. I dag er videoklip med dramatisk kameraføring fra luften ikke længere forbeholdt professionelle med dyrt kameraudstyr. Amatører og ekstremsportsfolk kan pludselig være med i legen.

Desuden giver dronerne nye muligheder for mange faggrupper. Ejendomsmæglere kan tilbyde spændende billeder af deres huse; man kan inspicere taget på et hus uden at skulle kravle derop; landmålere kan få hjælp til byplanlægning; arkæologer kan rekognoscere områder, hvor de skal lave udgravninger; og politiet kan bruge dem til bl.a. efterforskning.

Mere overraskende er f.eks. Amazons planer om at levere varer til din dør med ubemandede fartøjer. Og vi har nok kun set begyndelsen på anvendelsesmulighederne.

 

Hvad er der at vælge imellem?

Med en meget stor variation i priser og funktioner kan udbuddet nemt se uoverskueligt og forvirrende ud. Grundlæggende kan man inddele droner i følgende grupper:

Legetøj
Category Toys
En god begyndelse for dem, der bare gerne vil have det sjovt. Meget begrænsede funktioner og måske ikke engang et kamera. Hvis der er et, er det fastmonteret og har ringe billedkvalitet. Pris op til 1.500 kroner.

Hobby
category hobby
For dem, der enten vil flyve mere seriøst, eller som vil have brugbare film. En hobbymaskine er til dem, der er interesseret, men ikke vil lægge alt for mange penge. Priser omkring 5.000 kroner.

Avanceret
category prosumer
For entusiaster, der ønsker ordentligt udstyr med alle funktioner. En eksploderende produktkategori, hvor hver generation bliver mere og mere sofistikeret. Kan give virkelig professionelt udseende videoer. Priser omkring 10.000 kroner.

Semiprofessionel
category semi-pro
Mere avanceret, men stadig færdigbyggede maskiner til dem, der sandsynligvis ser kommercielle muligheder ved droneflyvning. Har mulighed for både en pilot og en kameraoperatør, hvilket er et must på dette niveau. Priser op mod 30.000 kroner.

Professionel
category professional
Stadig en drone, som kan bruges lige ud af æsken, men beregnet til professionelle. Har stabilitet og pålidelighed som centrale faktorer, da de ofte skal bære tungt og dyrt kameraudstyr. Prisniveau: “Hvis du er nødt til at spørge, så har du ikke råd.”

Fanatiker
category entusiast
Til dem, der foragter færdige løsninger og bygger deres egne. De begynder måske med et kit, men eksperimenterer med egne komponenter og bruger uendelige mængder af tid på at finde det nyeste og det bedste på markedet. Prisen er ubegrænset.

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Det bedste råd er at starte med legetøjsniveauet. For det første kan du hurtigt mærke, om du synes, det er sjovt at flyve med drone. Hvis du straks kan se funktioner, der mangler, og ting, du gerne vil kunne, så er du sandsynligvis hooked.

For det andet er det en billig måde at lære at styre en drone på. Efter at have styrtet utallige gange er din tegnebog glad for, at du ikke straks gav dig i kast med en dyr model. Og den viden, du tilegner dig, kan overføres til din næste opgradering.

Det vigtigste er altså at komme i gang og begynde at lære noget. Hvis du sidder og leder efter den perfekte drone, spilder du din tid. Hvad der er det rigtige for dig, er noget, du vil finde frem til, jo mere erfaring du har. Desuden er tærsklen langt højere, hvis du først skal spare op til en dyr maskine.

For ikke at tale om, at du vil have hjertet oppe i halsen og være nervøs for at crashe din dyrekøbte investering!

Hvis du vil snakke med andre interesserede, findes der selvfølgelig Facebook-grupper og fora på nettet. Her kan du få gode råd om bestemte modeller og tips til at flyve samt finde gode steder at udøve din nye hobby. Der er måske endda træf, hvor man kan se andres droner og få værdifulde kontakter for fremtiden. Søg på ord som “droner” eller “flyvende kamera”.

aerigon drone action

 

Næste skridt med filmning

Når du har fået oparbejdet en god teknik, vil du hurtigt se begrænsningerne ved de billige droner.

De er meget vindfølsomme og har kun få funktioner. Især hvis du har tænkt dig at filme med dem, er anti-roll vigtigt. For ikke at tale om muligheden for at anvende et godt kamera med funktioner som billedstabilisering. Måske endda en “gimbal” – en gyroskopisk ophængning, der gør, at kameraet kan holde sig vandret, selv om dronen krænger.

Du vil også gerne have et videolink af god kvalitet, så du rent faktisk kan se, hvad kameraet ser.

Men tænk også på, at udviklingen går vanvittig hurtigt. For hver generation får dronerne flere og mere avancerede sensorer samt mulighed for automatisering. Brænd ikke alle dine penge af på en model, som du allerede fra begyndelsen ved har begrænsninger, som du har svært ved at leve med. Hvis du venter lidt, kommer der helt sikkert en model til en bedre pris med mere avancerede funktioner. Konkurrencen er hård og prispresset enormt for nye producenter, der vil ind på markedet.

Og så et godt råd: At flyve med droner er en fantastisk hobby, men fald ikke for fristelsen til at prøve at gøre din hobby til en levevej uden at tænke dig grundigt om.

Bare fordi dit YouTube-klip får god feedback, er det ikke sikkert, at du kan tjene penge på det. Og med antallet af droner, der sælges, er konkurrencen hård – der er mange, der prøver lykken. Regn med underbud på opgaver og med, at du må konkurrere med “piratflyvere”, der ikke følger reglerne. Kort sagt: Don’t quit your dayjob!

 

Skal man have tilladelse til at flyve?

Nej, det vigtigste er, at man følger Bestemmelser for Civil Luftfart BL 9-4. De handler om, at man hele tiden skal have visuel kontakt med dronen, hvilket også indebærer, at man ikke må flyve i mørke. Man må heller ikke udsætte andre eller deres ejendom for fare.

For at flyve med ubemandede fartøjer skal man have en ansvarsforsikring. Det handler altså ikke om skader på fartøjet, men om skade, som du kan påføre andre med din drone. Selv om det er usædvanligt, er det muligt, at dit forsikringsselskab kan hjælpe dig. Få i så fald en skriftlig erklæring om, at det gælder modelfly. Ellers er det letteste at melde sig ind i en modelflyveklub, der har en kollektiv ansvarsforsikring.

Hvis man flyver mere end til hobbybrug, skal man bruge en Ansøgning om dispensation for virksomhed med UAS.

Trafikstyrelsen

 

Skal man have tilladelse til luftfotografering?

Til selve fotograferingen behøver man ikke nogen tilladelse. Derimod er der klare regler for, hvad man ikke må fotografere. Man må f.eks. ikke “fotografere eller overvåge personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted – f.eks. i deres private have”. At bryde reglerne kan være dyrt. For privatpersoner er der tale om 2.000-5.000 kroner i bøde, konfiskering af dronen og i alvorlige tilfælde op til seks måneders fængsel.

Og når det gælder militærområder, er reglerne endnu strengere. Fotografering af ikke alment tilgængelige militære forsvarsanlæg, depoter, enheder, våben, materiel eller lignende må kun ske, såfremt der er indhentet tilladelse fra Forsvaret.

 

Må man flyve hvor og når som helst?

Selv om du opfylder alle andre krav, skal du stadig følge Statens Luftfartsvæsens Bestemmelser om lufttrafik med ubemandede luftfartøjer. De siger bl.a., at du ikke må flyve højere end 100 meter over jorden. Og at du skal holde en sikkerhedsafstand på 150 meter fra bymæssig bebyggelse, fra offentlig vej og fra steder som fængsler, politistationer og militære områder.

Man må heller ikke flyve over tætbefolkede områder, hvilket inkluderer sommerhusområder og campingpladser samt “områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft”. Heller ikke i “særligt følsomme naturområder”. Man skal desuden respektere kontrolleret luftrum. Det betyder, at man ikke må flyve tættere på civile lufthavne end 5 kilometer, og sikkerhedsafstanden til militære flyvepladser er 8 km. Hvis du har en stor drone eller er usikker på, hvor du må flyve, kan du altid opsøge en modelflyveplads.

Relevant kort over flyvepladser er Kort & Matrikelstyrelsens kort 25.

 

Tak til Jonas Hummelstrand fra Superfly.tv, et produktionsselskab med stor erfaring i luftfotografering. Her har vi fået uvurderlig hjælp med fakta, gode råd og adgang til droner.
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Scroll to Top