Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Skarp opdatering fra Fujifilm

Med den nye opdatering til systemkameraet X-T1 får du stærkt forbedret autofokus og nye indstillinger.

Skrevet af / 01/07/2015 - 08:30
Skarp opdatering fra Fujifilm

Fujifilm er blandt de dygtigste i klassen til at opdatere sine kameraer til glæde for brugerne. Nu kommer en omfattende opdatering af X-T1, som er topmodellen blandt systemkameraer i X-serien.

Kameraet er et af ​​de bedste, vi har testet, og nu er det blevet endnu bedre.

Den omfattende opdatering – som kan downloades her – opgraderer kameraets autofokus. I firmware 4.00 får man op til 77 fokuspunkter at tumle med. Fotografen kan vælge størrelsen på midtpunktet og skifte til en større fokus med 3 x 3, 5 x 3 eller 5 x 5 fokuspunkter centreret i midten.

Kameraets hybride fokus kan også bruge alle 77 fokuspunkter, når man vælger zone- og  bred fokussporing. På den måde kan man følge motiver i bevægelse og få langt flere billeder i fokus end før.

Vi har faktisk prøvet fw 4.0 på et X-T1, og ikke kun er autofokus hurtigere og mere præcis, men følgefokusen fungerer forbavsende godt.

Der er ikke megen tvivl om, at kameraet er blevet meget bedre at bruge med den omfattende opdatering til fokussystemet, som har også øget følsomheden i fokussystemets fasesensorer fra 2,5 til 0,5 trin.

Fuji-fw4-eyeaf

Der er desuden kommet ansigtsgenkendelse med øjenfokus, der kan låses på venstre eller højre øje, hvis du ikke ønsker, at kameraet skal vælge for dig.

Blandt andre opdateringer til X-T1 er automatisk skifte til makrofokus, hvilket eliminerer behovet for at slå den til og fra efter behov, glattere autofokus på videooptagelser, frit valg af alle lukketider fra 30 s til 1/32.000s lukkerhjul i T-position og lukkerindstilling på mekanisk + elektronisk.

Fuji-brugere bør for øvrigt kigge på den opdaterede objektiv-app til iOS og Android. Der finder man Fujis seneste objektiver med alle data, og man kan prøve dem i en interaktiv demo, hvor effekten af ​​at variere blænden vises på tablettens skærm.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

0
Lyd & Billede
Scroll to Top