Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Leica er blevet sejere

Den havde vi ikke set komme: Et vandtæt og stødsikkert Leica-kamera med stor billedsensor!

Skrevet af / 25/01/2016 - 12:15
Leica er blevet sejere

Vi grænsende til forkælelse blevet vænnet til, at kameraerne fra Leica er slanke og stilfulde. Det er dog ikke det første, som man tænker ved synet af Leica XU. Og det er endda formgivet af  Audi Design. Måske er situationen, at funktionen i dette tilfælde bestemmer formen, da kameraet har et værktøjsagtugt præg, som vi ikke er vant til fra Leica.

Hvorom alting er, er kameraet designet til barsk, udendørs brug og er naturligvis vandtæt og stødsikkert. Leica har ikke sparet på teknikken, og de har udstyret kameraet med en lysstærk Summilux. 23 mm f1.7 ASPH (svarende til 35 mm) med et beskyttende filter foran til undervandsbrug.

Kameraet kan ikke uden videre sammenlignes med andre robuste kameraer, som disse, eller som Nikon 1 AW1, der har meget mindre billedsensorer.

Foto: Leica
Foto: Leica

Det kan bruges på vanddybder ned til 15 meter. Audi Design har forsøgt at gøre kameraet enkelt, intuitivt og let at håndtere, og kvaliteten skulle der ikke være meget at udsætte på. Toppladen er fremstillet af aluminium, og kameraet er udstyret med TPE-forstærkning, som sikrer, at huset er vandtæt.

Drejeknapperne er af anodiseret aluminium, og kameraet har en særlig skridsikker belægning, så det ikke glider ud af hånden, når man har fugtige hænder.

Foto: Leica
Foto: Leica

Det har også en hærdet beskyttelsesdæksel på skærmen og dobbelt låsesystem til batterirummet og hukommelseskortlæseren. På selve objektivet sidder en integreret blitz, og inde bag optikken er der en 16,2 Mp-CMOS-sensor i APS-C-format.

Summilux-objektivet har en mindste fokuseringsafstand på 20 cm, manuel fokusring med afstandsmarkering, og den store blænde på f1.7 gør kameraet velegnet til fotografering i svagt lys.

Foto: Leica
Foto: Leica

Der er også en snapshot-knap til undervandsfotografering, hvilket skulle gøre det lettere at skyde under vand, og det optager HD-video med 1080 eller 720 pixels opløsning med 30 billeder per sekund i MP4-format.

Leica XU er i butikkerne nu og er ikke helt billigt med en pris på ca. 27.500 kr.

Fakta:

  • 16.2 MP APS-C billedsensor
  • Vandtæt ned til 15 meter
  • Stødsikker op til 1,22 meter i forhold til Mil Spec MIL-STD-810G
  • Summilux-objektiv f1.7 35 mm med manuel fokusring
  • Indbygget flash
  • Anti-slip-belægning i gummi
  • Designet af Audi Design
  • Lavet i Tyskland
Foto: Leica
Foto: Leica

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

Lille, let og lysstærk

Kompakt superzoom til fuldformat

Får længe ventede opdateringer

Lille kamerataske med masser af plads

Hurtigere og mere brugbart flagskib

Kompakt 100 MP kamera fra Hasselblad

0
Scroll to Top