Nu kan man lagre 4K-video direkte på hukommelseskortet. Og det var på tide, må vi tilføje, når det gælder 4K. For forgængeren a7S kunne ikke skyde i 4K uden en ekstern optager. Hvilket naturligvis kostede en bondegård og gjorde det lille fuldformatkamera langt mere klodset.
I det opgraderede a7S har II Sony bevaret den ekstreme lysfølsomhed på op til ISO 409.600, hvilket gør det muligt at optage i fuldstændig mørke – og stadig komme hjem med billeder på hukommelseskortet.
Professionelle vil gnide sig i hænderne over støtte for Picture Styles med Gamut3 Cine, S-Log 2 og 3, og den nye Gamma Assist skærm med en forbedret Zebra-visning. Der er sådan en ting, som at gøre livet lettere for dem, der beskæftiger sig med efterbehandling af video-optagelser.
Kameraet gemmer op til 3.840 × 2.160 pixels/30/25/24p 4K-video i XAVC S 4K-format, og understøtter fuld HD-video op til 120 fps, så man kan opnå virkelig flotte slowmotion-sekvenser med fire til fem ganges slowmotion.
Den automatiske fokus er opgraderet med flere sensorer – 164 – som dækker et større område, og billedsensoren på 12,2 megapixel er udstyret med Sonys nye femaksers-stabilisering.
Sony a7S II er også blevet behørigt opgraderet med bedre ergonomi, som den vi har set på a7 II med større håndgreb, knapper og hjul, og kameraet har større forstørrelse i den elektroniske OLED-søger end sin forgænger.
α7S II er tilgængelig fra November 2015 med en pris i omegnen af €3.400, hvilket gør det betydeligt dyrere end a7S.