Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

007 kommer snart

Hvis James Bond har fotografering som en hobby, må han logisk set være 007-fotograf.

Skrevet af / 26/08/2015 - 17:50
007 kommer snart

Faktisk er det helt tilfældigt, at det kommende Leica S har navnet 007 internt. Bond har intet med sagen at gøre. Nummeret 007 er bare en naturlig følge af, at forgængeren hed type 006.

Det store Leica-kamera er det første fra den kant, der kan skyde 4K-video (DLux, som er baseret på Panasonic Lumix LX100 kan også gøre det), så også proff’erne kan levere UHD-video. Samt de store højtopløste 37,5 megapixel-billedfiler fra kameraets 35 x 45 mm medium format CMOS-billedsensor.

Leica-S_Typ-007_front

Leica S kombinerer billedsensoren med en Maestro II-billedprocessor, som giver fotografen serieoptagelser med op til 3,5 billeder/s og 4K-videooptagelse i Super 35-format eller fuld-HD-video og HDMI-udgang med ukomprimeret videostrøm.

Kameraet har selvfølgelig Live View-tilstand og den nyudviklede lukker på kameraet har en øget levetid på mindst 150.000 eksponeringer.

Leica-S_Typ-007_back

Leica har opgraderet autofokus-system med højere hastighed, større fokuspræcision og prediktiv autofokus. Hvor kameraet detekterer bevægelse og forudser afstanden før eksponering.

Ligesom alle moderne kameraer har det WiFi og GPS, der registrerer den nøjagtige placering på kortet for hvert billede, og det kan styres med en Leica S-app til iPhone og iPad.

Skærm er på 921.000 pixels, har sRGB farverum, og har ridsefast Gorilla Glass fra Corning. Kameraet er også bygget solidt og er vejrforseglet.

Leica-S_Typ-007_top

Kameraet er også udstyret med S-systemets lukker, der giver fotografer valget mellem fokusplanlukkersystem op til 1/4000s. Eller elektronisk styret centrallukker i CS-objektiver, der tillader flashsynkronisering op til 1/1000 s.

Der er 10 S-objektiver, seks af dem har central lukker, og et af ​​dem er et tilt/shift-objektiv.

Det er også muligt at bruge en linseadapter, der giver fotografen adgang til Hasselblad H- og V-linser eller Contax 645-objektiver, alle kan anvendes med autofokus, central lukkerkontrol og automatisk blændekontrol.

Leica S typ 007 er til salg fra september, og prisen er i MI6-klassen: ca. 180.000 kroner.

emo_Leica-S_Typ007_1

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

0
Lyd & Billede
Scroll to Top