Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Ekstremt tynd ny MacBook

Apple startede tendensen med ultraslanke bærbare med MacBook Air. Nu kommer en endnu slankere og sejere version.

Skrevet af / 09/03/2015 - 19:16
Ekstremt tynd ny MacBook

Følg Lyd & Billede på Twitter  og Instagram Instagram

Den nye MacBook er med sine 13,1 mm ikke kun 4 mm tyndere end den hidtil tyndeste MacBook Air, den kommer med et tastatur i fuld størrelse med baggrundsbelysning, og den kommer med en 12” højopløst retina-skærm. Det betyder tre millioner pixels fordelt på skærmens 12”, der baseres på et LED-panel, som bruger 30 procent mindre strøm.

MacBook_

Apples trackpad kommer i en ny version med en ny betjeningsmulighed, Apple kalder Force Touch. Trackpad’en kan nu mærke om du trykker let eller hårdt, og et hårdt tryk aktiverer bestemte funktioner eller apps.

Skjermbilde-2015-03-09-kl.-18.32.31

Computeren kommer helt uden blæser og skulle dermed være musestille, men til gengæld har den nye MacBook ikke mange tilslutningsmuligheder. Hverken almindelig USB-stik eller SD-kortlæser som på de ældre MacBook-modeller. I stedet har den en ny universal USB-C-port, som både kan bruges til opladning, forbindelse til ekstern skærm (Display Port, VGA eller HDMI) samt tilslutning af andre enheder. Alt igennem en og samme port. Og så er det lige meget, hvilken vej man vender det!

Skjermbilde-2015-03-09-kl.-18.50.24

Under tastaturet sidder en Intel Core M-processor, som blot forbruger 5W strøm, og batteriet skulle dermed kunne holde til en hel dag uden opladning.

Apple-chef Tim Cook er stolt af den nye MacBook, som er første computer på markedet med det nye USB-C-stik.
Apple-chef Tim Cook er stolt af den nye MacBook, som er første computer på markedet med det nye USB-C-stik.

Den nye MacBook er tilgængelig fra den 10. april. Begyndermodellen leveres med 1,1 GHz processor, 8 GB hukommelse og 256 GB SSD-lager. Og i konfigurationer op til 2,6 GHz Intel Core M processor, 8 GB RAM og 512 GB SSD.

MacBook_PSL_AllColors

I farverne sølv, grå eller guld præcis som iPhone 6 eller iPad Air 2.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Scroll to Top