Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Dolby Atmos rykker ind i hjemmebiografen

Bedst som vi gik og troede, at fem eller syv højttalere plus en subwoofer var rigeligt til biograflyd i stuen, afslører lydeksperterne hos Dolby, at de har nye planer for din hjemmebio.

Skrevet af / 26/08/2014 - 10:25
Dolby Atmos rykker ind i hjemmebiografen

Lige siden den første Star Wars-film tryllebandt publikum med banebrydende surround-lyd i 1977, har Dolby-koncernen spillet en vigtig rolle i det meste af, hvad der sker inden for film- og biograflyd. Med indførelsen af dvd og Blu-ray har de også fået indpas på hjemmemarkedet med surround-lydformatet Dolby Digital.

DolbyAtmos-hepinews

I filmbranchen er det vigtigt at forny sig for at tiltrække publikum. For to år siden lancerede Dolby derfor Atmos – et tredimensionelt lydformat, hvor lyden kan komme både forfra, fra siden og bagfra – men også lige over dit hoved gennem dedikerede højdekanaler. En biograf udstyret med Dolby Atmos kan have op til 64 højttalere rundt om i salen, hvilket giver lydteknikerne mulighed for at placere lydeffekter langt mere præcist end før. Målet er at omslutte dig med en perfekt boble af lyd!

Lofthøjttalerne – eller “Voice of God”-højttalere, som de også kaldes – har til formål at give filmlyden et højdeperspektiv. Teknikken er allerede taget i brug i film som Brave, Star Trek: Into Darkness, Gravity, Godzilla og Hobbitten-filmene, for at nævne et par stykker, og bidrager utvivlsomt til at give filmlyden en ekstra dimension.. Nu kan du snart opleve den derhjemme!

Fra 64 til 12 kanaler
Avanceret biografteknik har det med at ende i hjemmebiografen før eller senere, men denne gang sker det tidligere, end vi havde regnet med: Hjemmeversion af Atmos introduceres på nye surround-receivere allerede i år, og nye Blu-ray-film med Atmos-lydspor bliver tilgængelige fra efteråret. Og ikke nok med det: De kan spilles på din nuværende Blu-ray-afspiller!

Hjemmeversionen af Atmos er naturligt nok nedskaleret “en smule” i forhold til, hvad vi kan opleve i biografsalen. Dolby har ingen ambitioner om, at vi skal installere 64 højttalere i stuen! For at gøre det nemmere at opgradere til Atmos har de taget udgangspunkt i dagens velkendte 5.1 og 7.1 opsætninger, hvor man tilføjer to eller fire højttalere som ekstra højdekanaler. Derfor vil du få brug for flere højttalere eller alternativt skulle flytte lidt rundt på dem, du har.

Dette skal du have for at få Atmos-lyd hjemme:

1. En Blu-ray eller streaming-film med Atmos lydspor
2. Blu-ray-afspiller
3. En Atmos-kompatibel surroundreceiver/forstærker
4. 5.1 eller 7.1 højttalersystem
5. 2 eller 4 ekstra højde-højttalere.

Dagens Blu-ray spillere skal allerede være kompatible med Atmos-formatet, som er en videreudvikling af dagens Dolby TrueHD-format. Du kan dermed fortsætte med at bruge din eksisterende Blu-ray. Du skal til gengæld ud og købe en ny surroundreceiver (igen!), som kan dekode og gengive Atmos-lydsporet, samt drive de nødvendige højttalere.

For at få det rigtige højdeperspektiv skal højdekanalene ideelt set monteres i loftet. Alternativt kan de placeres oven over dine eksisterende højttalere, henholdsvis foran og bagved lyttepositionen, strålende opad.

Her ser du en oversigt over mulige Atmos-konfigurationer:
5_1-layout-in-ceiling-height-speakers
Atmos 5.1.2: En traditionel 5.1 opsætning med front venstre/højre, center og to surroundhøjttalere – samt to Atmos højdekanaler. Denne konfiguration vil kunne fungere godt på de steder, hvor 7.1-lyd er vanskelig at placere.

umxyjd7bxzbitkf20bjc
Atmos 5.1.4: Som oven over, men med fire Atmos-højdekanaler. Bemærk, at der kræves en mere avanceret receiver for at drive fire Atmos-højttalere.

7_1-layout-one-pair-in-ceiling-height-speakers
Atmos 7.1.2: En traditionel 7.1-opsætning med front venstre/højre, center, to surroundhøjttalere, to baghøjttalere og to Atmos-højdekanaler.

dolby-atmos-surround-diagram-700
Atmos 7.1.4: Som ovenfor, men med fire Atmos højdekanaler. I alt 11 kanaler (plus sub) og den mest omfattende Atmos-konfiguration til hjemmebrug.

Nye Atmos-højttalere

qtf5mhmxshgmbuuldmje

030

Dolby har licenseret Atmos-teknologien til en lang række producenter. Bl.a. Onkyo, som har lanceret kompakte “højdehøjttalere”, og Pioneer, der har udviklet egne front- og surround-højttalere med integrerede “højdekanaler” på toppen. Flere producenter melder også, at de arbejder med nye satellithøjttalere specielt til Atmos-formatet. Du behøver derfor ikke at skifte dine nuværende højttalere ud – det er nok at købe et par ekstra højdekanaler.

SP-EBS73-LR_large

Flere producenter melder også, at de arbejder på nye satellitthøjttalere, specielt udviklet til Atmos-formatet. Du behøver derfor ikke skifte dine eksisterende højttalere – det er nok at købe et par ekstra højdekanaler.

Nye surroundreceivere med Atmos-dekoder

Yamaha-Aventage-RX-A3040
En surround-receiver, der understøtter formatet, er også påkrævet, og flere producenter – heriblandt Onkyo, Pioneer, Yamaha, Denon og Marantz – lancerer nye receivere i september, der enten får Atmos fra starten eller kan opgraderes. En firmware-opgradering bliver også tilgængelig for nogle af de eksisterende modeller. De billigste modeller kan drive to Atmos-kanaler, mens de mere avancerede receivere kan drive fire Atmos-højttalere.

Én ting er sikkert: Du kommer til at læse og høre mere om Atmos i løbet af efteråret, og det kan være værd at tage en tur i biografen for at høre, hvad det spændende nye lydformat har at byde på. Så står det tilbage at teste, om hjemmeversionen bliver lige så imponerende!

Hvad er Dolby Atmos?
image

Biografversionen af Atmos handler om mere end bare at installere et par højttalere i loftet. Det er et meget tredimensionalt lydspor med op til 128 (!) individuelle lydkanaler, hvor 64 højttalere kan drives samtidig. Det betyder dog ikke, at lydteknikerne i filmstudiet sidder med 64 højttalere. Atmos-lydsporet er nemlig kodet således, at en lydeffekt (f.eks. lyden af en helikopter, der flyver over hovedet på os) bliver tildelt længde-, bredde- og højdekoordinater, der angiver, hvor lyden befinder sig, og i hvilken retning den bevæger sig.

image2

Denne 3D-lydinformation følger med på den digitale filmdisk ud i biografen og bruges til at mikse og skalere lyden nøjagtigt i forhold til antallet af højttalere i biografsalen, og det er også derfor, at Dolby kan påstå, at den samme lydoplevelse kan flyttes hjem i din stue.

Skjermbilde-2014-08-22-kl.-11.41.01-460x119

Skjermbilde-2014-08-22-kl.-11.32.34
Et Dolby Atmos-lydmix består af musik/baggrundslyd, objektlyd og metadata, som fortæller, hvor lyden bevæger sig hen.

Alt dette giver mulighed for langt mere præcis placering af lydeffekter, mere glidende panoreringseffekter og ikke mindst bedre lyd til hvert enkelt biografsæde. Kort sagt: En mere realistisk filmoplevelse!

Vil du vide mere endnu? Så læs Dolbys egen dokumentation om Atmos i biografsammenhæng her:

http://www.dolby.com/us/en/technologies/dolby-atmos/dolby-atmos-specifications.pdf
http://www.dolby.com/us/en/technologies/dolby-atmos/authoring-for-dolby-atmos-cinema-sound-manual.pdf
http://www.dolby.com/us/en/technologies/dolby-atmos/dolby-atmos-next-generation-audio-for-cinema-white-paper.pdf

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

Sonos i konkurrence mod Apple og Sony?

Her er Bose Smart Ultra Sounder

XGIMI Horizon Ultra: 4K-projektor med Dolby Vision

0
Scroll to Top