Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Doc Brown er tilbage fra fremtiden – i Lego

Mens vi venter på, at det bliver d. 21. oktober 2015, hvor Marty McFly ankommer i sin tidsmaskine, er her et gensyn med Emmet "Doc" Brown.

Skrevet af / 21/05/2015 - 07:00
Doc Brown er tilbage fra fremtiden – i Lego

lego_dimensions2

Great Scott!

De tre “Tilbage til Fremtiden”-film er en af de mest kendte og elskede science-fiction-historier på tværs af tid og rum. Og vi er stadig en del, der håber på, at der sker et eller andet spændende, når kalenderen viser 21. oktober 2015. Som tidsrejser, hoverboards eller måske en fjerde film i serien.

I mellemtiden gav Lego os i går en uventet gave i form af et comeback for selveste Emmet “Doc” Brown i skikkelse af Christopher Lloyd, der nu er 76 år gammel og mere end nogensinde ligner sin karakter fra dengang. Allerede inden sminken kommer på.

Doc Brown får ved sin dør leveret en mystisk pakke, som han åbner i sit laboratorium. Og så sker der ellers ting og sager.

lego_dimensions5
Doc Brown får leveret en mystisk pakke i laboratoriet, hvor han tilsyneladende har fået bragt DeLoreanen i køreklar stand. Selv om den blev knust af et flyvende tog i film nummer tre…

Videoen er en reklame for Lego-spillet “Dimensions” – med tilhørende merchandise i form af klodser og figurer. Her får man endelig lov til at gøre det, som man ikke måtte som barn, nemlig at blande alle pakkerne på tværs af regler, fantasiverdener og lincenser. Batman kan diskutere moral med Gandalf, Superman kan kæmpe mod en Balrog. Og Doc Brown kan konstatere, at rumtidskontinuet er brudt sammen! Faktisk indgår der figurer fra så mange serier og historier, at der er stof til adskillige nørd-quizzer.

lego_dimensions1

Med en fanskare, der er opbygget gennem tre årtier, er alt, der har at gøre med “Tilbage til Fremtiden” så godt som sikret at blive et viralt hit. Og når man så trækker selveste Emmet Doc Brown tilbage på scenen, er opmærksomheden sikret. Og vi spår, at den knap tre minutter lange video bliver en af de mest delte i dette forår.

Selv om det virker lidt underligt, at det hele får premiere d. 2 oktober – og ikke 19 dage senere. Så hvad sker der mon dén dag?

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top