Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Den største og den mindste musikmaskine

Verdens mest legendariske musikmaskine, Moog Modular, sættes igen i produktion efter en pause på 34 år. Samtidig med at den får en sin hidtil allermindste lillebror.

Skrevet af / 21/01/2015 - 14:30
Den største og den mindste musikmaskine

Vi elsker at lytte til musik, men hvordan laves den egentlig? Hvis det gælder nyere musik, er der sandsynligvis involveret synthesizere i større eller mindre grad (ved popmusik og dansemusik typisk lige omkring 100%).

En af de mest berømte synthesizere er Moog Modular – en gigantisk vægfuld knapper og stik, som er blevet brugt til at fremtrylle hidtil ukendte lyde for musikere i enhver genre. Fra Keith Emerson og Pink Floyd i de syrede 70’ere, til Georgio Moroders utallige discohits. Og det ville have været umuligt at forestille sig Kraftwerk, Jean-Michel Jarre eller for den sags skyld Daft Punk uden Moogs modulsynthesizere.

Grunden til dette opfriskningkursus i musikhistorie er, at den nu er tilbage. Moog indstillede ellers produktionen af de kæmpestore og dyre musikmaskiner i 1981, da digitale synthesizere vandt frem. De senere år har gammeldags analogsyntheizere imidlertid fået en renæssance. Den har vi tidligere skrevet om, men Moog, som i sin tid var det firma, der startede det hele, har holdt sig i skindet. Indtil nu.

MOOG_Model-15
Moog Model 15 – tilbage på scenen efter 34 år.

Moog Music har netop offentliggjort, at de genoptager produktionen af tre af deres klassiske modulsystemer, som oprindeligt blev introduceret i 1973. Der er tale om håndbyggede maskiner, som lanceres i “begrænsede styktal”. Men mon ikke Moog i praksis vil lave præcis lige så mange, som de kan sælge med fortjeneste? Priserne går fra 10.000 dollars (ca. 60.000 kroner) for Model 15, der passer i en kuffert, og til 35.000 dollars (ca. 210.000 kroner) for det hærdebrede System 55 (artikelbilledet). Priserne er eksklusiv klaviatur.

Svenske lommesynthesizere til impulskøb
I den stik modsatte ende af vægt- og prisskalaen finder vi svenske Teenage Engineering, som blandt andet er kendt for deres genskabelse af Stig Carlssons OD-11 højttaler, der er næsten lige så gammel som Moog’erne. Firmaet laver imidlertid også synthesizere, og de har i en pressemeddelelse fortalt, at de i morgen vil lancere, hvad de betegner som den mindste og billigste brugbare synthesizer. Faktisk laver de hele tre af slagsen, under betegnelsen Pocket Operator.

TEENAGE_po-14

PO-14 er en lommeregnerstor bas-synthesizer med indbygget sequencer, hvilket betyder, at den er skabt til at programmere og spille basrytmer. PO-12 er en trommesynthesizer, ligeledes med indbygget sequencer, og PO-16 er beregnet til melodistemmen.

De tre miniaturesynthesizere er i modsætning til Moogs giganter digitale, og designet er skåret helt ind til benet. Der er for eksempel intet kabinet, og kun membrantaster at spille på. Til gengæld er prisen rørende: 59 dollars (ca. 350 kroner). Så der er råd til at tage en af hver, bare for at være på den sikre side.

Moog Music har på deres site offentliggjort denne video, der sætter deres modulsynthesizere i historisk perspektiv.

Selv om Teenage Engineering først torsdag præsenterer de små OP-synthesizere, fik gæsterne på sidste sommers Nordberg-musikfestival et preview på serien:

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top