Synthesizerens historie kan på mange måder sammenlignes med computerens. De elektroniske musikinstrumenter er gennem årene blevet langt mere komplicerede, og samtidig er betjeningen blevet stadig mere simpel, mens prisen er forsat med at falde. Og den gennemsnitlige ejer af en synthesizer i dag ved lige så lidt om den underliggende teknik, som de fleste forbrugere gør, når de smider en ny bærbar computer ned i indkøbsvognen i supermarkedet.
Men her hører ligheden også op. For hvis udviklingen for computere havde været den samme som for synthesizere, ville vi i dag se en massiv folkelig bevægelse for at erstatte computere med strimmelregnemaskiner og udskifte tablets med kuglerammer!
I takt med at elektronisk musik er gået fra nichefænomen til mainstream, har en ny generation af musikere taget fortidens teknologi til sig. Det har i første omgang ført til, at synthesizere, der i 1980’erne og første halvdel af 1990’erne blev betragtet som forældet bras, nu er i høj kurs. Fordi de har den autentiske “fede” lyd fra før verden gik af lave. Det gælder f.eks. Rolands ydmyge rytmeboks TB-303, der i sin tid var en begrænset succes, men som i dag sælges for fantasipriser. Et velbevaret eksemplar koster over 10.000 kroner på eBay.
En anden kultgenstand er Korgs MS-20 fra 1978 – en lille monofonisk synthesizer (dvs. at den kun kunne spille én tone ad gangen). Takket være et panel, hvor man ved at flytte kabler selv kunne bestemme forbindelsen mellem delene, bød den på stor fleksibilitet. Og MS-20’s indbyggede filter – som er den del i en synthesizer, der især bestemmer dens karakter – var blandt de bedste for sin tid.
Da de digitale synthesizere vandt frem i 1980’erne, solgte mange imidlertid deres MS-20 for en slik eller gemte den væk på loftet. Selv om Korg MS-20 på ingen måde er lige så sjælden som Roland TB-303, er priserne efter årtusindskiftet steget til langt over nyprisen.
Legenden der kom igen – og igen
Og så kunne historien være endt dér – med at konstatere, at nostalgi presser brugtprisen på gammelt udstyr i vejret. Men Korg har valgt at lytte til nørderne (og få en god forretning ud af det). Faktisk har Korg genskabt MS-20 intet mindre end fem gange, og den sidste er den mest spektakulære.
I 2004 udgav Korg programmet Legacy Collection, hvor MS-20 og to andre klassiske synthesizere (Polysix og Wavestation) var genskabt som software. Og som en ekstra feature fulgte der – med de første versioner – et styre-keyboard med, der var bygget som en nøjagtig kopi af den originale Korg MS-20, blot i 84 procents størrelse.
De næste to udgaver var rent digitale. I 2008 lykkedes det at presse en software-udgave af MS-20 ind i den populære Nintendo DS spilkonsol. Her kunne man lege med hele to synthesizere og en trommemaskine på den lille skærm. Og i 2011 var turen kommet til de fremadstormende tablets, hvor iMS-20 gjorde klassikeren tilgængelig på iPads 10 tommers skærm.
Mens de tidligere genskabelser på hver sin måde har været med til at puste liv i nostalgien, var de dog kun digitale efterligninger af den ægte vare. Og uanset lighed i lyd og udseende bankede der et computerhjerte inde bag overfladen.
I januar 2013 overraskede Korg derfor alle, da de på den professionelle musikmesse NAMM kunne afsløre en fysisk genskabelse af legenden MS-20, denne gang i ægte analog udgave. Nyheden lignede originalen til forveksling, men var dog i formindsket skala på 86 procent af den oprindelige. Ved siden af at bygge det hele med nyere og mere kompakt teknik havde Korg også tilføjet et par moderne finesser, der ikke var tilgængelige i 1978, nemlig MIDI-styring og en USB-indgang.
Den seneste udgave af MS-20, som blev lanceret på NAMM i januar 2014, er endnu mere overraskende. Ægte analog-freaks kan nemlig ikke nøjes med en opdateret miniudgave. Her tæller kun originalen. Og derfor har Korg nu bragt den oprindelige udgave tilbage, præcis som den så ud i 1978. Alt er som for 36 år siden. Selv papkassen og brugermanualen er omhyggelige kopier – med underskrifter af udviklingsholdet fra dengang.
Men nyheden er ikke for alle: Du skal nemlig bygge den selv! Der er tale om et gør-det-selv sæt, hvilket har gjort det muligt at holde prisen på samme beløb som dengang (der er dog i skrivende stund ikke fastlagt en dansk pris). Man skal altså selv fatte loddekolbe, skruetrækker og tænger. Men så får man også om ikke det nyeste nye, så i hvert fald et stykke teknologi, der har haft 36 år til at bevise sit værd.
Undertegnede var en af dem, der i sin tid overvejede at købe en Korg MS-20, men 6.000 kroner var en masse penge på et lommepengebudget. Det er en beslutning, som jeg har haft særdeles god tid til at fortryde. Om det skal ske igen? Loddekolben er allerede ved at varme op …
Analoge synthesizere
En analog synthesizer består i grove træk af en eller flere tonegeneratorer, som kan afgive rene toner (f.eks. sinus-, firkant- eller savtaktoner. Lyden fra dem mikses sammen og behandles derefter med filtre, der kan ændre indholdet af overtoner – og dermed klangfarven. Et tredje kredsløb bestemmer, om lyden skal være transient-rig og hurtig (som slagtøj) eller starte langsomt op (som strygeinstrumenter). Disse tre grundbestanddele kan påvirkes af hinanden eller af andre signaler, med mere komplekse klange som resultat.
At skabe lyd med disse maskiner var kompliceret og tidskrævende, da det skulle ske ved dreje på mange knapper og ofte flytte rundt på ledninger. Og indstillingen kunne ikke gemmes på andre måder end ved at skrive det hele ned på papir. Ovenikøbet kunne synthesizeren kun spille én tone ad gangen.
Digitale synthesizere
I digitale synthesizere skabes signalet af en dedikeret computer, som beregner hver del af lyden og føder den til en D/A-konverter. Hvordan lyden bliver, og hvordan den betjenes, afhænger af softwaren indeni.
De tidligste digitale synthesizere brød totalt med fortiden i jagten på nye klangfarver, men stadig flere er såkaldte virtuelt analoge, der lyd- og betjeningsmæssigt efterligner den analoge fortid. Digitale synthesizere udmærker sig normalt ved at kunne spille mange toner på én gang, være klippestabile – og ikke mindst ved, at man kan gemme sine indstillinger, så en lyd kan genskabes med et tastetryk.
Guf for selvbyggere
Efter en pause på 25 år hoppede Korg tilbage på analogvognen i 2010. Monotron , som siden er blevet til en hel serie, var en ægte analog synthesizer i lommestørrelse – og til lommepengepris. For ca. 300 kroner kan man blive ejer af en synthesizer, der bygger på den mest kendte del af MS-20, nemlig dens karakteristiske filter.
Korg er ikke alene kommet analog-elskerne i møde, men har også valgt at dele ud af sine hemmeligheder. Skruer man låget af en Monotron, finder man således omhyggeligt markerede punkter på printpladen, hvor hobbyfolk kan lodde nye tilslutninger på for at udvide den lille synthesizers muligheder.
Med en loddekolbe, lidt ekstra komponenter og en god portion tålmodighed kan man forvandle sin miniature-synthesizer til et voksent instrument. Og for at gøre det endnu lettere at forbedre elektronikken kan man på firmaets hjemmeside gratis hente diagrammer over alle modeller.
Hvem bruger MS-20?
Listen af musikere, der bruger Korg MS-20, er lang, og nedenstående er på ingen måde dækkende, men viser, at du kommer i godt – og varieret – selskab, hvis du giver dig nostalgien i vold.
Add N to (X), Air, Alec Empire, Alphaville, Aphex Twin, Apollo 440, Apoptygma Berzerk, Arcade Fire, Asian Dub Foundation, Astral Projection, Atoms for Peace, Autechre, Biosphere, Broadcast, Chicks on Speed, Coldcut, Covenant, Daft Punk, The Dandy Warhols, David Scott Stone, Depeche Mode, Der Plan, Deutsch-Amerikanische Freundschaft, Die Krupps, Digitalism, Dubstar, Einstürzende Neubauten, Electrosexual, Electronic Dream Planet, Eliot Lipp, Erasure, Ernest Blackwell, Felix Kubin, Fad Gadget, The Faint, The Fall, A Flock of Seagulls, Foals, Freddy Fresh, Friendly Fires, Front 242, Front Line Assembly, Greg Anderson, Goldfrapp, Gorillaz, Hardfloor, Information Society, Jimi Tenor, Jimmy Edgar, Jean-Michel Jarre, Juno Reactor, Justice, Kid606, KMFDM, Klaxons, Ladytron, Laibach, The Legendary Pink Dots, Legowelt, Liaisons Dangereuses, Luke Vibert, Mr. Oizo, MSTRKRFT, Neon Indian, Orchestral Manoeuvres in the Dark, Portishead, The Presets, The Prodigy, Röyksopp, Safety Scissors, Scooter, Severed Heads, The Shamen, Shapeshifter, Simeone, Simian Mobile Disco, Simon Posford, Skinny Puppy, SkyLab, Skyphone, Snap!, Soulwax, Spleen United, Stereolab, Stephen O’Malley, Trentemøller, Villa Rosa, Vince Clarke, William Orbit, wumpscut:, Yuksek, Zen Paradox.
