Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Ny kæmpe-mobil fra Huawei

Kinesisk mobilgigant lancerer stor telefon i Las Vegas. Huawei Mate 8 kommer til Danmark om få måneder.

Skrevet af / 06/01/2016 - 10:50
Ny kæmpe-mobil fra Huawei

Kun godt fire måneder efter lanceringen af Huawei Mate S på IFA-messen i Berlin, er den kinesiske mobilkæmpe klar med en efterfølger, som har fået navnet Mate 8.

”Med Mate 8 har vi skabt en smartphone, der er fantastisk hurtig og har en – for moderne smartphones – rigtig lang batterilevetid og en tilsvarende kort genopladningstid. Det sidste ved vi er en ekstrem vigtig egenskab, når det handler om at skabe øget produktivitet i hverdagen,” siger Thor Gøtz, direktør for Huawei Danmark Consumer BG i en pressemeddelelse.

Egen processor
Huawei bruger i modsætning til mange af konkurrenterne på Android-markedet typisk ikke Snapdragon-platformen fra Qualcomm. I stedet satser firmaet på de egen-udviklede Kirin-chipset.

Mate 8 bliver således den første smartphone med Kirin 950 chipset, som kommer med 4 x A72 2.3 GHz processorer og 4 x A53 1.8 processorer. Ydeevnen for processorerne er således 100 pct. højere end forgængeren, Kirin 925, mens grafikprocessoren (GPU) er 125 pct. bedre og energieffektiviteten er forbedret med 70 pct, oplyser Huawei.

Telefonen er desuden baseret på den helt nye Android version 6.0 også kaldet Marshmallow.

Batteriet på 4000 mAh skal kunne holde i to dage – og Huawei hævder, at det kan oplades med strøm til én dags forbrug på blot 30 minutter!

Med en skærm på hele 6" er Mate 8 større end forgængeren, Mate S, der måtte nøjes med 5,5" skærm. Foto: Huawei
Med en skærm på hele 6″ er Mate 8 større end forgængeren, Mate S, der måtte nøjes med 5,5″ skærm. Foto: Huawei

Skærm og kamera
Mobilen kan med rette kategoriseres som en phablet, da den kommer med 6” skærm – med Full HD opløsning (1920 x 1080p) og en pixeltæthed på 368 ppi.

Kameraet er på 16 MP, kommer med optisk billedstabilisering og er leveret af Sony. Frontkameraet er på 8 MP.

Foto: Huawei
Foto: Huawei

Pris og tilgængelighed
Huawei Mete 8 kommer desuden med noget, kineserne kalder ”Super Hands-Free 3.0” teknologi, som angiveligt giver brugeren mulighed for at for at tale håndfrit i støjende omgivelser med tydelige samtaler helt op til tre meter fra mobilen.

Huawei Mate 8 kommer efter planen i handlen i Danmark i marts måned til en vejledende udsalgspris på 4.599 kr.

Specifikationer
Operativsystem: Android Marshmallow 6.0
Skærm: 6” AMOLED, 1920 x 1080, 368 ppi
Processor: 2,3 GHz + 1,8 GHz Kirin 950 octa-core 64-bit
Hukommelse: 3 GB RAM / 32 GB lager (kan udvides med microSD-kort op til 128 GB)
Kamera: 16 MP + 8 MP
Trådløst: 4G/LTE, 802.11 ac/a/b/g/n, Bluetooth 4.2, NFC, GPS, Glonass
Størrelse: 157.1 x 80.6 x 7.9 mm
Vægt: 185 g
Batteri: 4000 mAh

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top