Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Canon opdaterer – lidt

Her er Canons mindste kompaktkamera med den fine 1 tommes billedsensor i en ny udgave.

Skrevet af / 06/01/2017 - 15:25
Canon opdaterer – lidt

Der er ikke meget nyt i Canon PowerShot G9 X Mark II (pyha!). Det meste er ved det gamle: En helt okay 3x zoom med 28 mm vidvinkel på sit bredeste og lysstyrke f/2.0 til f/4.9.

Det er ikke længe siden, vi testede forgængeren og var begejstret over både billedkvalitet og brugervenlighed. Billedkvaliteten er nok den samme her, men brugervenligheden er forbedret. Du får også touch-skærm og Wi-Fi, og den samme fine 20 megapixel billedsensor, som vi testede i G9 X.

En ny processor har øget skudtakten fra 6 til 8,2 billeder i sekundet, og autofokus skulle være bedre til at følge motiver i bevægelse. Nu er der også råfilkonverter indbygget, så du kan redigere billederne – lidt – og gemme dem som jpeg-filer, som du så kan dele fra mobilen via Wi-Fi.

En tand mere nyttig er den nye billedstabilisering, som giver op til 3,5 trins stabilisering, hvilket betyder skarpere billeder, hvis du bevæger kameraet, mens du fotograferer.

Prisen havner omkring 4.000 kroner, og kameraet kommer i salg fra februar 2017.

(Foto: Produsenten)
(Foto: Canon)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Scroll to Top