Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

ASUS PadFone 2 er lanceret

Blot et halvt år efter, forgængeren kom i butikkerne, lancerer ASUS hybridproduktet PadFone 2. Men denne gang er motoren en high-end smartphone, som kan bide skeer med HTC One X+ og Samsung Galaxy S III.

Skrevet af / 16/10/2012 - 12:25
ASUS PadFone 2 er lanceret

Scenen var sat i modebyen Milano, da Jonney Shih, formand for ASUS’ bestyrelse, med stor entusiasme og begejstring lancerede det taiwenesiske firmas nye flagskibsprodukt, ASUS PadFone 2.

Som det eneste danske medie var Lyd & Billede/GEAR med på første række og kan derfor præsentere alle detaljer om det nye produkt. Som sin forgænger består PadFone 2 af en selvstændig smartphone og så en såkaldt Pad Station, som blot er en tablet-skærm med indbygget batteri og plads til at docke telefonen.

Men hvor forgængeren var tung og plastic-agtig er PadFone 2 fremstillet af bedre materialer – både smartphone og Pad Station har skærm af rammeløst glas – og designet er mere intuitivt. Således kan man nu blot lade telefonen glide på plads i den tilhørende Pad Station i en dertil indrettet slæde nærmest som at sætte to lego-klodser sammen, mens man med den første PadFone måtte kæmpe med et låg for at for at docke telefonen. Herudover er PadFone 2 som tablet-computer blevet væsentlig lettere. Den gamle telefon + tablet vejede i alt 724 gram, mens PadFone 2 med sine 649 gram er lettere end den nye iPad. Selve telefonen er med 135 gram mod tidligere 129 gram dog blevet en smule tungere. Målene er 137,9 x 69 x 9 mm.Men så har den også fået væsentlig flere kræfter. Den første PadFone var et middelmådigt produkt med dual-core processor, men 2’eren byder på en quadcore Qualcomm SnapDragon S4 Cortex Class A 15 1,5 GHz processor med 2 GB RAM, og resten af specifikationerne fejler heller ikke noget. Skærmen er af typen IPS+ med HD (720p) opløsning, 312 ppi og 550 nits, mens kameraet kan prale af hele 13 MP, 6 fps og et burstmode, der kan tage 100 billeder ad gangen. Video kan skydes i 720p HD med en framerate på 60 fps.PadFone kommer i to versioner med henholdsvis 32 og 64 GB lagerplads, og så har den NFC og 4G/LTE (800, 1800 og 2600 MHz), der også kan bruges i Danmark.

Den såkaldte Pad Station byder på en 10,1” IPS-skærm med normal 1280 x 800 WXGA-opløsning og 149 ppi. Herudover har den indbyggede højttalere med ASUS’ eget SonicMaster-system til lydforbedring, og inden du tror, at det bare er marketingsprog for l*rtelyd, så lad os understrege, at ASUS arbejder sammen med Bang & Olufsen omkring lyd og blandt andet bruger de såkaldte ICE Power-forstærkere i lydsystemet.

På egen hånd har PadFone 2 16 timers taletid på 3G-netværket og 2 ugers standby, men den indbyggede batteri i Pad Station giver op til tre gange så meget batterilevetid.

Prisen skal man lige vænne sig til. Danske priser har vi ikke fået endnu, men ASUS angiver en vejledende udsalgspris på EUR 799 for 32 GB-udgaven og EUR 899 for 64 GB-udgaven. Men så får man også en gratis Pad Station med oven i hatten! Herudover medfølger gratis adgang til og 50 GB plads på ASUS’s egen cloud-tjeneste.

PadFone 2 er baseret på Android 4.0 Ice Cream Sandwich, men vil inden jul kunne opdateres til version 4.1 Jelly Bean. Den skulle gerne ramme butikkerne i Danmark i begyndelsen af november.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top