Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Apple TV er ikke længere en hobby

Apple har netop offentliggjort resultatet for de første tre måneder af 2014. Apple TV overrasker stort, mens iPad skuffer fælt.

Skrevet af / 24/04/2014 - 01:11
Apple TV er ikke længere en hobby

Salget af iPhone overstiger forventningerne, det samme gælder salget af Mac-computere, og for første gang nogensinde ved vi, hvor mange styk firmaet har solgt af den lille Apple TV-medieboks. Kun salget af iPad skuffer stort.

Regnskabet blev offentliggjort i en pressemeddelelse samt i et såkaldt earnings call med Apples topchef, Tim Cook.

Apples CEO, Tim Cook.
Apples CEO, Tim Cook.

Der er tale om regnskabet for den periode, Apple kalder Q2 2014, altså andet kvartal af 2014, men fordi Apples regnskabsår er forskudt, så er der alligevel tale om månederne januar, februar og marts 2014 – altså kalenderårets første kvartal.

I perioden solgte Apple 43,7 milliner iPhones, 16,3 millioner iPads og 4,1 millioner Mac-computere. Vi ved ikke, hvordan tallene fordeler sig på de enkelte modeller (for eksempel mellem iPhone 5S og 5C eller mellem MacBook Pro og iMac), men resultatet er bedre end forventet, omend salget af iPad ikke lever op til salgstallene fra samme periode i 2013. I 2013 solgte Apple 19,5 millioner iPads i årets første tre måneder sidste år, mens det aktuelle resultat blot blev på 16,3 millioner solgte iPads.

Til gengæld steg salget af iPhones fra 37,4 til 43,7 millioner, og salget af Mac-computere steg fra 4 til 4,1 millioner.

For første gang offentliggjorde Apple også, hvor mange styk der er blevet solgt af den populære Apple TV-boks. Og tallet er større end de fleste havde troet. Hele 20 millioner Apple TV-bokse kunne Apple lange over disken, siden produktet blev lanceret, hvilket ifølge Tim Cook betyder, at Apple TV nu er “et milliard dollar marked” og dermed bestemt ikke længere kun nogen hobby for firmaet, hvilket afdøde Steve Jobs eller er citeret for at have sagt.

Resultatet før skat blev på 10,2 milliarder dollars, hvilket er 700 millioner dollars bedre end resultatet for samme periode sidste år.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

0
Lyd & Billede
Scroll to Top