Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Apple har solgt 61 millioner iPhones

Kvartalstallene fra Apple er munter læsning for aktionærerne, der ser virksomheden sætte nye rekorder gang på gang.

Skrevet af / 28/04/2015 - 10:32
Apple har solgt 61 millioner iPhones

I de seneste tre måneder har Apple solgt 61 millioner iPhones. Det er dermed Apples bedste andet kvartal nogensinde med samlet omsætning på 58 mia. dollars. Og salget af computere er steget med 10 procent til 4,56 milloner Mac’er. Det er især de bærbare MacBook Air og MacBook Pro, der sælger bedst.

Salget af iPad faldt til gengæld 23 procent i forhold til samme kvartal i 2014 til 12,6 millioner enheder. Den er dog stadig nummer et på salgsstatistikken, sammenlignet med alle andre leverandører af tablets.

Markedet i Kina vokser mest ifølge Apples kvartalstal. Her steg omsætningen med 71 procent, og profitmarginen blev behagelige 40,8 procent. Det viser noget af nøglen til Apples succes. De formår at tjene penge i et marked, der er i et konstant prispres.

Til sammenligning faldt Samsungs omsætning med 11 procent sidste kvartal 2014, og marginen faldt med 36 procent. Ifølge Financial Times.

Rekordstor pengetank på 1,33 billioner kr
Apple sluttede sit andet kvartal med en kontantbeholdning af Joakim von And’ske dimensioner. 194 milliarder dollars (1,33 billioner kroner) i letomsættelige likvider er sandsynligvis den største pengetank i nogen virksomhed nogen sinde.

Salget af Apple Watch, som for nylig er blevet tilgængelig i butikkerne, er startet med raketfart, og analytikere mener, at Apple har solgt 3,8 millioner smart-ure siden salgets start. Der er fem gange så mange smarte ure, som Android Wear solgte i løbet af hele 2014.

Nøgletal fra 2. kvartal 2014:

  • Apple har registreret den højeste migration til iPhone 6 og iPhone 6 Plus nogensinde
  • Apples App Store havde rekordstort besøg af kunder i andet kvartal
  • Gennem de sidste seks kvartaler har Apple købt 27 virksomheder
  • Der er nu 3.500 apps til Apple Watch
  • Kvartalet sluttede med 194 milliarder dollars i kontanter
  • 171 milliarder dollars af disse kommer fra lande uden for USA
  • Antallet af apps til Apple HealtKit har rundet 1.000 og over 60.000 iPhone-brugere har registreret sig
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top