Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

800 nye hotspots i trafikken

Et nyt samarbejde mellem Telia og TAXA 4x35 betyder, at taxa-kunderne fra 1. februar kan logge gratis på nettet fra bagsædet.

Skrevet af / 29/01/2015 - 08:57
800 nye hotspots i trafikken

Den nye aftale mellem Telia og taxaselskabet TAXA 4×35 er en service for alle taxa-kunder, der bindingsfrit vil kunne logge på bilens wi-fi. Ikke mindst for udenlandske turister og forretningsrejsende vil det gratis netværk være en kærkommen ekstra service under køreturen.

”Vi kører dagligt rundt med rigtig mange turister og udenlandske medarbejdere fra store selskaber, og det er jo dyrt for dem at downloade tunge filer eller streame via telefonen. De fleste bruger jo i dag en tablet eller deres computer hvor som helst og logger gerne på for lige at tjekke afgangstiderne i lufthavnen, lave et Skype-opkald eller tjekke deres mails,” siger adm. direktør for TAXA 4×35, Jacob Gulmann i en pressemeddelelse fra Telia.

TAXA 4×35 har godt 800 vogne fordelt på København og Kolding, og de kørende hotspots rulles i første omgang ud i København. Senere på året får taxakunderne i Kolding også glæde af det gratis netværk.

Det rullende wi-fi leveres som en skræddersyet løsning fra Telia, der tidligere har etableret store internetløsninger til blandt andet Telia Parken:

”Vores løsning består af små routere, der installeres i hver enkelt vogn, som dermed får eget wi-fi-hotspot til glæde for kunderne. Man logger blot på, hvorefter man frit kan læse mails, tjekke ind i lufthavnen eller uploade billeder til Facebook eller Instagram. Løsningen kører på både 3G og 4G, så man kan også streame film og serier på de lidt længere ture,” siger Jacques Nedergaard, salgsdirektør i Telias erhvervsforretning.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top