Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

24 julegavetips

Hårde pakker gør hjertet blødt. Her er vores egne ønsker til jul, som vi gladeligt deler med dig. Så kan du selv bestemme, om du skal give nogle hårde pakker til dig selv eller til nogen, du er ekstra glad for.

Skrevet af / 15/12/2012 - 00:00
24 julegavetips

1. iPad mini tablet

 

iPad mini kan blive årets store julegavehit. Den findes i sort eller hvid og med eller uden 3G. Og så er den så lille, at man kan holde den i én hånd og få plads til den på steder, hvor almindelige tablets bliver for store. Miniudgaven kan nøjagtig det samme som en stor iPad, her er 7,9 tommers skærmen bare mindre, men det mærker man næsten ikke, for som altid er indhold alt. Ingen er i nærheden af det app-udvalg, antal spil eller tilbehør, som findes til iPad og iPad mini. Ikke mærkeligt, at den stadig er udsolgt.

Fra 2.599 kroner
apple.com/dk

 

2. Jobo JIB2 actionkamera

Man forstår actionkameraernes store popularitet, når man ser, hvor cool videofilm man kan lave med dem. YouTube oversvømmes af amatøroptagelser lavet med de ganske små actionkameraer. Jobo JIB2 er en ny model med 8 megapixel stillbilleder, fuld 1080p HD-video og slowmotion-optagelse. Beslag, holdere og et undervandshus, som tåler 30 meters dybde, er blandt det udstyr, som er inkluderet i prisen. Den perfekte gave til snowboardere, twin-tip junkies og skiløbere, og kort sagt al den action, man kan tænke sig. Både til lands, i vand og i luften.

1.399 kroner
focusnordic.dk

 

3. Panasonic LX7 prof-kompakt

Hvad passer vel bedre end at give et af de bedste kameraer, vi testede i 2012, væk? Det lille Panasonic-kamera er det mest lysstærke i sin klasse og giver fotografen fuld kontrol over billedkvaliteten – som er helt i topklasse og meget bedre end fra de sædvanlige kompaktkameraer. Kameraet, som fint får plads i en lomme, har blændering på det lysstærke zoomobjektiv, indbygget blitz og blitzsko, og kan optage fuld 1080p HD-video. Bedre billeder får du ikke til prisen.

3.988 kroner
panasonic.dk

 

4. iPod touch medieafspiller

Hvis nogen, man kender, ikke har brug for en tablet eller ikke har en iPhone, kan iPod touch være en ypperlig julegave. Den er stort set lig en iPhone, bortset fra at man ikke kan ringe med den. Hvilket betyder en fantastisk 4 tommers skærm, lynhurtig processor og grafik plus et godt kamera. Den findes i seks farver og er den mest solgte bærbare spilkonsol den seneste tid, men fungerer også perfekt som musikafspiller og videoafspiller.

Fra 2.499 kroner
Apple.com/dk

 

5. AudioQuest Dragonfly

De, der har investeret i et par seriøse hovedtelefoner, mærker hurtigt, at pc’ens indbyggede lydkort med tilhørende hovedtelefoner har sine begrænsninger rent lysmæssigt. Nu er kabelguruerne hos AudioQuest kommet med en løsning på det problem i form af Dragonfly, en superkompakt 24 bit/96 kHz USB DAC med hovedtelefonudgang, som du tilslutter mellem pc’en og hovedtelefonerne. Dragonfly giver stor lydforbedring i et lille format og er velegnet for dem, der ikke vil gå på kompromis med lydkvaliteten, selv når de er på rejse. Nørd-fact: Lysdioden på toppen ændrer farve efter bit-opløsningen på musikken, når du lytter …

1.999 kroner
www.kcaudio.dk

6. Sharp LC-60LE841

Et nyt tv er altid en sikker vinder under juletræet, og jo større, jo bedre. Nu behøver det heldigvis ikke at koste en formue at hænge en virkelig stor fladskærm på stuevæggen derhjemme. Sharp har lanceret et nyt 60 tommers LED-tv, som kryber under den magiske 20.000 kroners grænse, og det er slet ingen dårligt specificeret model heller. 60LE841 har flot design i børstet metalramme og bruger Sharps bedste billedpanel, Quattron, som giver både flotte nuancerede farver og lavt strømforbrug. Og det bedste af det hele: Sharp har virkelig markeret sig i år med både 70, 80 og 90 (!) tommer store tv – så nu kan du blødgøre chefen derhjemme med, at “det her var det mindste, de havde”.

19.000 kroner
www.sharp.dk

 

7. M-Audio BX5 D2

Uanset om du går med ambitioner om at blive din egen musikproducer eller bare vil have lidt bedre lyd fra pc’en på kontoret, lønner det sig at starte med et par gode højttalere. BX5 D2 fra amerikanske M-Audio har indbygget forstærker, silke-dome diskant og kevlarvævet bas-element – og giver fortræffelig lyd til en billig penge. Det eneste, man skal huske på, er at de er beregnet til studiebrug; derfor mangler det sædvanlige RCA-stik, og i stedet kræves der balanceret XLR og stort jackstik (TRS) som tilslutning. Derfor er det en fordel med en mixer mellem pc’en og højttalerne. BX5 D2 er specielt beregnet til monitorbrug, og en fiffig detalje er, at lysdioderne på fronten lyser stærkest, når du sidder i højttalernes “sweet spot”. Vi kårede M-Audio til “Bedste køb” i vores test af aktive højttalere, for vi har næppe hørt bedre lyd til denne pris.

1.649 kroner
www.luthman.dk

 

8. OrigAudio Rock-It 3.0

Forvandler hvad som helst til en højttaler! Rock-It 3.0 er et af de mest cool produkter, vi længe har set. Går lige ned i lommen og kan fastgøres til de fleste flader. Tilslut den til udgangen på din bærbare musikafspiller og fastgør det lille element, som klistrer sig til næsten alt, til den flade, der skal forvandles til en højttaler. Vi har bedst erfaring med papæsker, og det fungerer ypperligt at klistre den til det pap, der omgiver en sixpack. Perfekt at have med i hytten i julen og i parken til sommer. Lyden bliver aldrig hi-fi, men kan blive ganske god med den rette flade. Prøv dig frem! Indbygget forstærker og genopladeligt batteri.

239 kroner

9. FiiO Rocky E02i

 

Hvis du vil have den bedst mulige lyd fra din smartphone, har du brug for nogle ordentlige hovedtelefoner. Men ikke alle kan drives lige godt fra den lille forstærker, som sidder i sådan en. Løsningen er denne fikse hovedtelefon-forstærker. Lavet specielt til smartphones optager den ikke meget plads i lommen, eller fastgør den til bæltet med klemmen på bagsiden. Batteriet holder ti timer, den har indbygget mikrofon til håndfrie telefonsamtaler og en lille fjernbetjening, som lader dig styre lyden og afspilningsfunktionerne. Passer til alle smartphones.

Ca. 230 kroner
Amazon.co.uk

 

10. Creative Sound BlasterAxx SBX 20

 

Det her er topmodellen i en serie trådløse pc-højttalere, som også har indbygget mikrofon, der tager dine telefonsamtaler. Den har flere funktioner som f.eks. at fjerne baggrundsstøj, så du kan føre en samtale med et behageligt lydniveau, selv om der er gravemaskiner i baggården. Såkaldt “smart volumen” justerer automatisk lydniveauet på samtalen, når du bevæger dig hen mod eller væk fra højttaleren. Desuden giver den fyldig lyd til musiksamlingen og kan streame musik trådløst fra smartphones og andre Bluetooth-enheder.

Ca. 1.500 kroner
dk.creative.com

 

11. Logitech UE Smart Radio

En internet-bordradio, som tilsluttes trådløst til netværket og øjeblikkelig giver adgang til tusindvis af gratis netradiostationer fra hele verden. Alle de danske FM-stationer, du kender og elsker, er også tilgængelige her med digital og støjfri lyd. Desuden har radioen mulighed for at lægge musiktjenester som WiMP og Spotify til, og den styres enten via frontpanelet, den medfølgende fjernbetjening eller computer, tablet eller smartphone med programmet Logitech Media Server. UE Smart Radio er det nye navn på Squeezebox Radio, som vi synes rigtig godt om, og som en heldig person bør få til jul!

1.490 kroner
logitech.dk

 

12. James Bond – Celebrating Five Decades of Bond (BD)

“Bond, James Bond.” Denne berømte replik er de sidste 50 år blevet udtalt i hele 23 film af seks forskellige skuespillere. Nu får du den komplette samling af Bond-film i fantastisk kvalitet på Blu-ray, med egen plads til Skyfall, som udkommer påsken 2013. At dette er den ultimative samleboks af Bond-film, er hævet over enhver tvivl, og på Blu-ray fremstår selv 50 år gamle film, som om de var indspillet i går. Også lydsporet, i opgraderet dts-HD, giver filmene et særdeles passende løft. Kvaliteten samt massevis af timer med bonusmateriale gør det til en unik boks – en julegave, som DU fortjener. Løb ned og køb!

1.499 kroner

13. JBL SoundFly

Kunne du godt tænke dig at kunne lytte til din favoritmusik på farten, men gør det ikke, fordi du får udslæt, bare du tænker på knapper, kabler og batterier? JBL har lavet en lille 20 watts kompakthøjttaler, som de har døbt SoundFly, og som du bare tilslutter et elstik og kobler til din musikkilde, enten via AirPlay eller Bluetooth (SoundFly BT). SoundFly findes i sort eller hvid, og fordi stikket oftest er placeret nede ved gulvet, er den rettet opad for den bedst mulige lydgengivelse.

SoundFly AirPlay: 1.499 kroner
SoundFly Bluetooth: 1.299 kroner
www.harmannordic.com

 

14. Jabra Solemate

En bærbar højttaler, som er stødsikker, og som kan tåle at følge med ind på badeværelset og stå for underholdningen i løbet af et langt, varmt brusebad, da den ikke er modtagelig for fugt – det lyder ikke så dårligt, vel? Her kan du vælge at spille musikken trådløst via Bluetooth eller bruge den medfølgende ledning. Vælger du førstnævnte, så opbevares ledningen i et lille spor på undersiden af “sålen” – meget praktisk, da det mindsker risikoen for, at den forsvinder.

1.600 kroner
www.jabra.com

 

15. Romeo & Julia fra Ultrasone

Hvem sagde, at teknik ikke kan være romantisk? High-end hovedtelefonerne Romeo & Julia fra Ultrasone vil man jo bare have, takket være navnet; det gælder dog om ikke at have et alt for stramt budget. Begge har aftageligt kabel med mikrofon og handsfree, og de spiller fra 6 til 42.000 Hz. Både den sorte Romeo og den pink Julia leveres med eksklusiv taske i skind og ekstra kabel.

12.500 kroner
www.sc-sound.dk

 

16. Brusehoved med LED

Er det svært at få børnene i brusebad? Med et mundstykke, som lyser, og hvis farve fortæller dig, hvor varmt vandet er, bliver det meget sjovere! Er vandet koldt (32 °C), lyser det grønt; er det temmelig koldt (33 °C), bliver det blåt; og til slut bliver det rødt og varmt (45 °C). Når vandet er varmere end 46 °C, blinker lyset rødt. Lampen drives af det vand, som strømmer igennem, så batteri behøves ikke. Skru bare dit gamle brusehoved af og montér det her, så er du klar til lidt disco i bruseren.

235 kroner
http://procore.se/da/

 

17. Philips PicoPix

En lommeprojektor er ikke kun praktisk til at vise præsentationer ved forretningsmøder. Den er mindst lige så sjov at bruge privat. Tag den med på hotellet for at få et stort lærred, når du ser film, vis mormor billederne fra ferien direkte på væggen, eller gør spilaftenen med vennerne sjovere. Findes i flere modeller med forskellige størrelser, lysstyrke på 30-80 lumen og opkobling til computer, USB, smartphone og/eller tablet.

Fra 2.159 kroner
www.philips.dk

 

18. Sony Xperia Tablet S

Klistrede børn går ikke så godt sammen med tablets – voksne efter et par øl heller ikke, for den sags skyld. Så er det heldigt, at der findes robuste tablets som Sonys S. Selv om den er tynd og nydelig, er den fuld af fiffige funktioner som fjernbetjening til hjemmebiografen. Desuden fås tilbehør som f.eks. etui, tastatur og docking station. I det hele taget en af vores favoritter i 2012, der fortjener en plads under træet.

Fra 3.300 kroner
www.sony.dk

 

19. Logitech UE Boombox

Hvem gider rode med ledninger i julen, når familien samles? Logitechs højttaler bruger Bluetooth, så alle, der vil afspille musik på den, kan tilslutte sig trådløst med smartphone eller tablet. Indbygget genopladeligt batteri gør, at man ikke behøver at lede efter et stik. Ud over at være pæn er den også solid med sit aluminiumshåndtag, der er en del af højttalerens kabinet.

1.990 kroner
ue.logitech.com

 

20. iTunes gavekort

Har du ingen fantasi, eller ved du simpelthen ikke, hvad modtageren ønsker sig, så er det altid nemt at give et gavekort. Og hvis barnebarnet ønsker sig en iPod, er det indlysende tilbehør et gavekort til iTunes, så ungen selv kan købe den musik, de film eller de apps, han eller hun ønsker. Fås til en værdi af 150, 250, 500 og 1.000 kroner og kan købes online eller i større butikker.

150-1.000 kroner
store.apple.com

 

21. e-Storm LabyrinthX

Lille, vandtæt Bluetooth-højttaler med 8 timers genopladeligt batteri. Desuden har den indbygget mikrofon, så du kan bruge den som handsfree til din telefon – ja, ikke i bilen måske, men alligevel. Volumen og sangvalg kan styres direkte fra LabyrinthX, og der findes både USB- og line-indgang. At den desuden – trods sin ringe størrelse på 6 x 5 cm – faktisk lyder rigtig godt, gør absolut ikke sagen værre.

Ca. 599 kroner
http://www.tdnordic.no/

22. Linksys EA6500 fra Cisco

En hel familie, der deles om én internetforbindelse, kan være noget af en prøvelse. Hvis alle er online samtidig – far sender store arbejds-mails, søster streamer tv-serie, og brormand spiller multiplayer-spil på PlayStation Network – så kræves der mere end bare stor båndbredde. Uden en router, som kan håndtere de mange samtidige forbindelser, kommer der alligevel kurrer på tråden, og online-oplevelsen bliver ødelagt af hakken og afbrydelser. Linksys EA6500 er en 802.11ac router, som er lynhurtig over 5 GHz-båndet på kortere afstande. Den kan selvfølgelig tilsluttes enheder via LAN og WLAN, men også via de 2 x USB, der f.eks. kan bruges til en printer eller ekstern harddisk. Opsætningen er virkelig nem og ligetil via det nye Cisco Connect Cloud-system.

1.700 kroner
linksys.dk

 

23. Apple TV 1080p

Med en Apple TV-boks sluttet til fjernsynet får man adgang til leje og køb af film via iTunes, og har man snydt og skaffet en amerikansk konto, så er der også adgang til de nyeste tv-serier. Derudover giver det lille mediecenter adgang til al den musik, man har liggende i iTunes på computeren, bare man har husket at slå deling til. Via såkaldt AirPlay mirroring bliver din iPad til en spilkonsol ved hjælp af Apple TV, fordi iPad’ens skærm kan spejles op på tv-skærmen, hvor man så ser spillet, mens iPad’en bruges som controller. Der findes også en masse tredjeparts-apps på Apple TV, herunder nu også streaming-tjenesten Netflix, der for 79 kroner om måneden giver ubegrænset adgang til utallige film og tv-serier.

849 kroner
apple.dk

 

24. AR.Drone 2.0

Flyvende gadgets er der mange af, men få er så cool og gennemtænkte som quadrokopteren AR.Drone 2.0. Dette ekstremt underholdende, men også halvdyre stykke legetøj kan du styre via Wi-Fi med enten en smartphone eller en tablet-computer (iOS eller Android). Dronen har to kameraer, så du kan optage HD-video fra dens flyveture, og da billedet fra kameraerne bliver streamet live til smartphone- eller tablet-skærmen, findes der også talrige Augmented Reality-spil til AR.Drone 2.0, som er sjovest at spille, hvis man er to eller flere drone-piloter, der kæmper mod hinanden.

En masse tekniske finesser – heriblandt et 3-akset accelerometer, et 3-akset gyroskop, et 3-akset magnetometer og så to ultralydssensorer – sikrer stabil flyvning, hvilket også er nødvendigt, for desværre er AR.Drone 2.0 temmelig skrøbelig og nem at ødelægge, hvis den styrter!

2.595 kroner
ardrone2.parrot.com

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top