Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

20 smarte kamerakøb til jul

Mange ønsker sig et kamera til jul, men det er ikke let at finde det rigtige. Vi har gjort arbejdet for dig, og har fundet 20 gode kameraer til priser fra 2.000 til 20.000 kroner.

Skrevet af / 16/12/2013 - 15:00
20 smarte kamerakøb til jul

De seneste år har der været en fantastisk vækst i antallet af kameramodeller, man kan vælge mellem. Derfor er det ikke let at finde ud af, hvad man skal vælge. Mange går efter det sikre valg, og vælger et kendt mærke. Men det er ikke givet, at de får det, der passer bedst til behovet.

Folk har forskellige behov, men hvad enten det drejer sig om et billigt kompaktkamera eller et kostbart spejlrefleks, vil alle gerne have et godt kamera med fin billedkvalitet. Men hvilket skal man vælge i kamerajunglen?

Valget bliver endnu mere kompliceret, hvis man er i færd med at give et kamera i julegave. Her er der behov for kyndig vejledning fra kompetente eksperter i fotobutikkerne. Eller man kan vælge den letteste fremgangsmåde – nemlig at læse vores guide til 20 smarte kamerakøb til jul.

Her har vi samlet 20 rigtige valg på kameramarkedet. Alle kameraer på listen er enten exceptionelt gode til prisen fra begyndelsen, eller de er faldet så meget i pris siden introduktionen, at de er blevet langt bedre køb.

Olympus-TG2-mountaineer-580-90

De 10 første på listen er kompaktkameraer fra 2.000 kr. og opdad, som har forskellige egenskaber, men god billedkvalitet. De dækker lidt forskellige behov, og du finder her både professionelle kompaktkameraer, vandtætte kameraer og rejsevenlige superzoomkameraer.

Vil du have fuld kontrol, total fleksibilitet og billedkvalitet i topklasse, skal du kigge på et af de 10 systemkameraer. Her kan man vælge mellem traditionelle spejlreflekskameraer og de kompakte spejlløse systemkameraer.

Her får man udskiftelig optik og i nogle tilfælde søgere, som viser billedudsnittet – noget som er guld værd for de, som fotograferer meget. Med udskiftelig optik kan man vælge sine objektiver efter behov.

SAMSUNG CSC

 

Kompaktkameraer:

2.000 kr: Panasonic Lumix TZ40 – Rejsevenligt superzoom

Panasonic-lumix-TZ40

De små kameraer i Lumix TZ-serien har vundet flere af vore tests, og TZ40 er den nyeste model. Her får du 20 x zoom, som dækker alt fra 24 mm vidvinkel til 480 mm tele. Det er et ypperligt lommekamera med praktisk touchskærm, som er godt at have med på rejse, da en indbygget GPS logger hvor billederne er taget. Du kan optage filmklip i full HD, og overføre billeder trådløst til mobilen. TZ40 koster ca. 2.000 kr.

 

2.300 kr: Panasonic Lumix FT5 – Smart kamera til alle slags vejr

lumix_ft5

Dette er et af de bedste vejrbestandige kameraer, du kan købe. Panasonic Lumix FT5 har ganske vist kun 28-128mm zoom, men du kan tage det med ned på 13 meters dybde og fotografere videre, selv når temperaturen kryber under 10 minusgrader. Du kan tilmed fjernstyre kameraet trådløs med mobilen, og overføre billederne fra kamera til mobil. FT5 er det bedste af små vejrbestandige kameraer, vi har testet. Prisen er på det seneste faldet med over 1.600 kr, så du skulle kunne finde det under 2.300 kr.

Læs testen her:

 

2.500 kr: Sony HX50V – Ekstremt lommekamera

HX50V

Med hele 30 x zoom er Sony-kameraet ledende i sin klasse. Det betyder, at du kan fotografere næsten hvad som helst, nært eller fjernt med kameraets ekstreme 24-720 mm zoom. Billedkvaliteten er god for et kamera af denne type, og du kan sætte på blitz på, hvis du skulle have behov for mere lys. Eller en separat elektronisk søger, så du slipper for at anstrenge dig for tyde skærmen i stærkt sollys. Med GPS-logging ved du, hvor billedet er taget, Wi-Fi giver dig trådløs billedoverførsel, og med lynhurtige 10 billeder/s kan du let fryse actionscener. HX50V er faldet i pris, og koster nu cirka 2.500 kr.

Læs testen her:

 

2800 kr: Olympus Stylus TG-2 iHS – Barskt undervandskamera

TG2

Olympus laver det mest brugbare all-weather-kamera, fordi den lysstærke optik gør TG-2 bedre egnet til at tage billeder under dårlig belysning. Det har desuden en smart funktion kaldet bankebetjening, som betyder, at du kan banke på kameraet, når du skal lave simple indstillinger med handsker på. Det tåler 15 meters dybde, og er der en indbygget LED til belysning, når det bliver mørkt ude på det dybe vand. Med et ekstra undervandshus kan du dykke endnu dybere. Prisen ligger på omkring 2.800 kr.

Læs testen her:

 

3200 kr: Panasonic Lumix LX7 – Lysstærk kompaktfavorit

Lumix-LX7

Dette er rent ud sagt et kup. De fleste forhandlere forlanger omkring 3.200 kroner for Lumix LX7, som er et af de bedste kompaktkameraer, vi har testet. Her får du knivskarpe billeder, også indendørs, takket være billedestabilisator og seriøs optik: 24-90 mm zoom med en meget god lysstyrke på f1.4-2.3. Alle får gode billeder med dette kamera, men viderekomne fotografer vil glæde sig endnu mere, fordi brugervenligheden og de kreative muligheder, er bedre her end på mange andre kameraer. I blitzskoen kan du vælge mellem blitz, eller elektronisk søger.

 

3700 kr: Sony RX100 – Det bedste lommekamera

sony-cyber-shot-rx100

Det er ikke meget større end en æske halspastiller, men det lille Sony RX100 er stadig blandt de bedste lommekameraer. Selv om der sidenhen er kommet en arvtager med blitzsko og vipbar skærm, er RX100 et af de bedste køb lige nu. Fordi det kombinerer god billedkvalitet med en fin 28-100 mm zoom. Og det i et kamera som virkelig er lommevenligt. Prisen er faldet med 1.600 kr, og til 3.700 kr er der ikke noget at betænke sig på.

Læs testen her:

 

3.900 kr: FujiFilm X20 – Klassisk kvalitet

fujifilm-x20_2colors

Lad dig ikke narre af det gammeldags design. FujiFilm X20 er et af de stærkeste fuldblodskompaktkameraer, du kan købe. Den optiske kvalitet i 28-112 mm zoomen er fortræffelig. Lysstyrken på blænde 2,0-2,8 er blandt de bedste i klassen, og sammen med Lumix LX7, er dette et af de mest brugervenlige kameraer i denne klasse. Bare det, at kameraet har en stor og lys optisk søger, er et kæmpefortrin. En helt speciel billedsensor sørger for fornem billedkvalitet under de fleste forhold, og til knap 3.900 kr er X20 et kamera, som du køber til en, som har set det meste før, og er klar over, hvad kvalitet er.

Læs testen her:

 

4.900 kr: Canon Powershot G1 X – Et kup til prisen

G1X

Med et prisfald på over 2.500 kr er Canons vildeste kompaktkamera nu et meget godt køb. Til knap 5.000 kr får du et kompakt kamera med lige så god billedkvalitet som i mange spejlreflekser. En lysstærk 4 x zoom, optisk søger og blitzsko, kompletterer kameraet, som også er blandt de mest brugervenlige, vi har testet. G1 X kan alt, og gør det tilmed godt. Et af de få kompaktkameraer, som kan erstatte et spejlreflekskamera. Og det er hver en øre værd af prisen på 4.900 kr.

 

6.900 kr: Nikon Coolpix A – knivskarpe vidvinkelbilleder

Coolpix-A

Nikons bedste kompaktkamera er faldet meget i pris siden introduktionsprisen på 8.700 kr. Til 6.900 kr er det pludselig blevet et langt mere interessant køb. For det er ingenting galt med billedkvaliteten. Du får ikke “kun” en 28 mm vidvinkel med moderat lysstyrke på f2,8, men du milde for en billedkvalitet! Billedene bliver knivskarpe, og det slanke og lette kamera bare skriger på at blive brugt. Der findes en optisk søger til Coolpix A, som gør det til et af de sjoveste og mest diskrete kameraer til rejse- og gadefotografering.

Læs testen her:

 

19.900 kr: Sony RX1 – Klasseledende billedkvalitet

DSC-RX1

Og så tager vi lige et sidste, gevaldigt hop op ad prisstigen: Du sparer 5.000 kr på dette kamera, men prisen på 19.900 kr er fortsat høj. Men investeringen kan være pengene værd for en gruppe af fotografer, som ser behovet for et lille kamera med fuldformat-billedsensor. En af effekterne er en smal dybdeskarphed, som værdsættes af nogle. Og ikke nok med det. Man får et skarpt 35 mm f2,0-objektiv, som er blandt de bedste, vi nogensinde har testet, og der findes både optisk og elektronisk søger til kameraet. Kun Sony RX-1r er – en smule – bedre end dette. Men det koster også endnu mere.

Læs testen her:

 

Systemkameraer

2.800 kr: Canon EOS M – et røverkøb

canon_EOS-M_with_18-55mm

Hvis man er ude efter et virkelig lille systemkamera, er Canon EOS M et sjældent godt køb. Billedkvaliteten er udmærket, takket være den fine 18-55 mm zoom med billedstabilisator, og med touchskærm er betjeningen en leg. Men det er prisen, som er mest opsigtsvækkende. Kameraet kostede i sin tid 7.000 kr (!), nu koster det under 3.000 kr. Det er meget kamera for pengene, og EOS M er super for førstegangskøberen, som vil have et lille, let og solidt kamera med god billedkvalitet.

Læs testen her:

 

3.500 kr: Nikon D3200 – Brugervenligt begynderkamera

 

D3200

1.500 kroner sparer man på at købe Nikons mindste spejlrefleks. D3200 er et superkamera for både nybegyndere og viderekomne, og godt egnet til de, som holder af at optage video. Det kan udstyres med separat mikrofon, og leverer god videokvalitet. Billedkvaliteten i dette håndterbare kamera er nok den bedste i klassen, selv om den medfølgende 18-55 mm zoom ikke er skarpeste i udstyrsskuffen.

Læs testen her:

 

4.800 kr: Samsung NX300 – Meget godt køb

NX300

Samsung NX300 er en af vore favoritter. Det elegante kamera har trådløs billedoverføring og en vipbar touchskærm. Brugervenligheden er rigtig god, med indbygget vejledning for uerfarne fotografer, og billedkvaliteten er helt i top. NX300 leveres med god software – Adobe Lightroom 4 – så man virkelig får noget at bruge sine kreative evner udi billedbehandling til. Med en førpris på 6.500 kr, er dette et meget godt køb.

Læs testen her:

 

5.500 kr: Pentax K50 – Bundsolidt valg

K50_1855WR_AW

Pentax er en dark horse blandt spejlreflekser. K-50 er et solid bygget stænktæt kamera, som kombinerer billedkvalitet og robusthed på en måde, som ingen af konkurrenterne kan matche til prisen. Det er ikke lynhurtigt, men billedkvaliteten står ikke tilbage for nogen af konkurrenterne, derfor er Pentax K-50 et særdeles godt køb. Og det eneste kamera, som du skal købe i denne prisklasse, hvis du holder af at tage billeder i dårligt vejr.

Læs testen her:

 

7.800 kr: Olympus OM-D E-M5 – For de ambitiøse

OM-D-EM-5

Olympus rystede kameramarkedet med dette kamera. OM-D E-M5 blev af flere magasiner kåret til årets kamera i 2012, og det var der mange grunde til. Lynhurtig autofokus, billedkvalitet i topklasse, kompakte mål, vejrtæt kamerahus og zoomoptik er unikke for prisklasse. Kameraet, som oprindelig kostede over 9.000 kr, er fortsat et af de bedste køb, du kan gøre – og perfekt for ambitiøse amatørfotografer.

Læs testen her:

 

8.000 kr: Fujifilm X-E1 – Perfekt til entusiasten

fujifilm-xe1

Det klassisk udseende kamera er et fuldgodt alternativ til Olympus, Canon og Nikons bedste, og det er af vore absolutte favoritkameraer gennem det seneste tiår. Fujifilm er lykkedes med næsten alt, og her får du i lighed med OM-D, en supergod elektronisk søger, og gnistrende billedkvalitet. Meget af dette takket være en rigtig god 18-55 mm zoom, og en unik billedsensor, som leverer en detaljeskarphed, man ikke skulle tro var mulig. Nu sparer du 2.500 kr på X-E1.

Læs testen her:

 

9.900 kr: Canon EOS 70D – Superb til det meste

canon-70d

Canon er de første, som har præsteret at få autofokus på video til at fungere i praksis. EOS 70D har silkeblød, glat, og hurtig autofokus på videoptagelse. Og det er vores foretrukne spejlreflekskamera, når stillbilled- og videokvalitet er lige vigtige. Det er ikke faldet meget i pris, men de samlede kvaliteter i dette kamera er så gode, at det er pengene værd. Canons bedste til prisen, og det siger ikke så lidt.

Læs mere her:

 

9.900 kr: Nikon D7100 – Inderkredsen

 

NikonD7100gal

Nikon D7100 er ligsom EOS 70D ikke faldet meget i pris. Men det er hver en krone værd. D7100’s styrke ligger i billedfiler med det højeste dynamikområde, vi har set i denne klasse, sammen med fornem detaljopløsning. Dette et kamera for fotografer. Og ligesom hos Nikon giver Canon dig adgang til industriens største objektivutvalg. Med et D7100 kan alle tage vellykkede billeder.

Læs testen her:

 

15.700 kr: Sony A7 – Fantastisk fuldformat

A7

Dette er verdens mindste digitale systemkamera med fuldformat-sensor. Sony A7 med 24 Mp på en 24 x 36 mm stor billedflade – og A7r med 36 Mp – er mindre end selv de fleste kompakte systemkameraer. A7 er det bedste køb, fordi kameraet starter på 13.200 kr og koster under 16.000 med en 28-70 mm zoom. Kameraets hybridfokus er blandt de hurtigste, vi har prøvet, og billedkvaliteten er fuldt på højde med dyrere spejlreflekr, som også har fuldformat 35 mm billedstørrelse. Men ingen af dem giver dig så meget for pengene som Sony A7.

 

19.000 kr: Nikon D800 – Proffernes valg

D800

Nikon D800 vil gå ind i historien som et af de bedste kameraer nogen sinde. D800 er kameraet, som alle andre må finde sig i at blive sammenlignet med. Prisen er endelig krøbet under 20.000 kr for kamerahuset. Det kan lyde som en masse penge, men med 36 Mp, Nikons mest avancerede billedprocessor og et vejrtæt kamerahus, får man et kamera som er bygget til at levere billedekvalitet i referenceklasse i årevis. Skal vi ønske os noget fra julenissen i år, skal det være en hård pakke – og gerne med et D800 inden i.

Læs testen her:

 

Du finder endnu flere kameratests på lydogbillede.dk:

Kameraguide

NB: Alle oplyste priser er gadepriser per december 2013.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

Lille, let og lysstærk

Kompakt superzoom til fuldformat

Får længe ventede opdateringer

Lille kamerataske med masser af plads

Hurtigere og mere brugbart flagskib

Kompakt 100 MP kamera fra Hasselblad

0
Scroll to Top