Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Purge: Anarchy

Blu-ray anmeldelse

Lavbudget-instruktøren James DeMonaco har lavet en efterfølger til sin kassesucces The Purge fra 2013. Resultatet er igen økonomisk indbringende, men (også denne gang) en filmisk fiasko.

Publiceret 23/01/2015 - 19:59
The Purge: Anarchy
Lorentz Celo

Præmisset bag filmene er ganske simpelt. I en nær fremtid har USA fået en ny regering, der har løst problemerne med overbefolkning, kriminalitet og arbejdsløshed med et radikalt påfund: Én nat om året får alle indbyggere lov til at gøre, præcis hvad de vil, uden repressalier fra myndighedernes side. Det indbefatter både mord og voldtægt, så befolkningen kan få en slags renselse, eller “purge” på engelsk. Den eneste regel er, at det ikke er tilladt at bruge kraftige våben. Man er vel et civiliseret land!

James DeMonaco lavede The Purge i 2013 for kun tre millioner dollars, og filmen har siden indspillet tredive gange så meget. Efterfølgeren har fået et lidt større budget og lægger op til samme gevinst.

The Purge: Anarchy er en decideret B-film med et hav af svagheder. Bl.a. et latterligt plot og et elendigt manuskript, der er propfuld af håbløs dialog. Skuespillet er – som man kan forvente – ringe, personerne er ikke troværdige, og man føler ingen sympati for dem. Når filmen så ovenikøbet er blottet for spænding, og blodsprøjtene er tilføjet digitalt, er skuffelsen komplet. Det her er ren spekulation og meningsløs vold af værste skuffe. To stjerner.

Hvis man virkelig vil have denne film på Blu-ray, får man nogle slettede scener og en lille bag-om-filmen på godt ti minutter. Lydsporet i dts-MA 5.1 er godt, og det samme gælder billedgengivelsen.

Karakter
The Purge: Anarchy

Fakta:

  • Release: 3. december 2014
  • Instruktion: James DeMonaco
  • Medvirkende: Frank Grillo, Carmen Ejogo, Zach Gilford, Kiele Sanchez, Michael Kenneth Williams, Zoë Soul, John Beasley
  • Genre: Horror
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:43 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top