: Peddersen og Findus – Den lille drillepind

Sven Nordqvist har lavet en række nu klassiske børnebøger om den talende kat Findus, der er bedsteven med den gamle knark Peddersen. Bøgerne sprudler af originalitet, hittepåsomhed, autenticitet og charme. Men denne tyske bearbejdelse gør desværre historien til metervare.

På halvanden time er flere af Nordqvists bøger flettet sammen til en mere eller mindre sammenhængende fortælling, hvor vi bliver introduceret for den aldrende, ensomme Peddersen, der får katten Findus (opkaldt efter en kasse grønne ærter) i gave af nabokonen. Og med den opfindsomme og ustoppelige kat i huset får den gamle mand nyt indhold i livet.

Desværre er Nordqvists lune og fantastisk tegnede verden forvandlet til en slags amerikansk børne-tv på steroider – det virker, som om vi er hensat til Candyland. Og hvorfor i alverden skal baggrunden med den smukke svenske natur være kulisser, når man nu har valgt at lave en spillefilm ud af historierne?

Okay, det er langtfra nogen katastrofe, men skuffende i forhold til det gode udgangspunkt. Findus er flot computeranimeret og ligner den hyperaktive kat fra bøgerne meget, og selv om kulisserne er “kunstigficeret”, så er stilen fra bøgerne stort set bevaret, selv om filmen kører lidt på speed. Tre stjerner.

Der er skruet helt op for farverne filmen igennem, og det skærer grelt i øjnene, men de skandinaviske lydspor er bestemt brugbare med meget tydelig dialog. Intet bonusmateriale.